Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når Allah forbyder sex

Kristina Aamand. Muslimske piger opdrages med, at sex før ægteskabet er den største synd. Mange har det selvfølgelig alligevel, men de føler skam, skyld og angst for fremtiden.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg skammer mig så meget, at jeg ikke engang tør dø.« Sætningen kommer fra en ung pige, som netop har ringet til mig. Jeg kan høre biler i baggrunden. Mens over en million danskere ser Vild Med Dans, står hun åbenbart udenfor, et sted i København.

»Hæng lige på et øjeblik,« siger jeg og går ud af stuen, hvor børnene har travlt med at telefonstemme.

Jeg griber min frakke, og giver min mand et tegn. Han nikker, kender rumlen. Udenfor er lygterne tændt: »Fortæl mig, hvad der er sket.«

Pigen rømmer sig: »Øh, altså, min familie er så stolte af mig. Jeg bliver den første som får en uddannelse. Nu har jeg smadret det hele.«

Hendes stemme ryster: »Jeg har ikke fortalt det til nogen. Jeg var ude med nogle veninder. Jeg mødte en fyr. Jeg har været forelsket i ham længe. Jeg ved godt, jeg havner i Helvede. Vi sad i bilen og snakkede. Han er vildt sød. Araber. Vi kyssede, og så stak han to fingre op i mig. Jeg ville gerne. Men så gjorde det ondt. Og jeg blev bange. Jeg vidste bare, at nu er jeg død. Der var blod i mine trusser da jeg kom hjem. Når jeg skal giftes, kan manden så mærke, at der har været to fingre oppe i mig? Man bliver jo slap, har jeg hørt? Og jeg har selv mærket efter. Da jeg var på toilettet. Jeg gjorde det helt forsigtigt. Og så kunne jeg mærke at der er hul op. Så tænkte jeg Så, nu er du færdig.« Der er stille i røret et øjeblik. Hun fortsætter: »Jeg tænker på det hele tiden. Når jeg står op, når jeg går i seng. Når jeg er i skole.«

»Nu skal du høre,« svarer jeg, »manden kan slet ikke mærke, om kvinden er jomfru eller ej. Alle er jo skabt forskelligt. Hvorvidt kvinden føles stram, afhænger jo også af størrelsen på mandens penis.« Jeg hører et lille fnis i den anden ende. Jeg fortsætter: »Der er hul i mødommen, også før første gang, man har sex.«

Pigen afbryder mig: »Siger du, at manden ikke kan mærke det. Er du sikker?«

»Ja, jeg er 100 procent sikker.«

»Puha, hvor er jeg lettet nu. Altså, jeg ved godt, jeg havner i Helvede, men jeg er alligevel lettet.«

Siden jeg lancerede sitet nymoedom.dk med tilhørende brevkasse og telefonrådgivning til unge piger, der er kommet i klemme mellem deres oprindelige kulturs krav om en ubrudt mødom og ungdommens seksualkultur i Danmark, er antallet af henvendelser steget, uge for uge. Konflikten er enkel og åbenlys: Muslimske piger opdrages med, at sex før ægteskabet er den største synd. Alligevel har mange selvfølgelig sex før ægteskabet. Ofte er pigerne velfungerende, altså udadtil. Men indeni føler de skam, skyld og angst for fremtiden. Seksualundervisningen i folkeskolen tager ikke højde for, at pigerne vokser op med to indre stemmer.

Den ene er forældrenes som messer: »Ingen vin, ingen svin, ingen drenge«. Den anden stemme er Allahs: »Jeg ser alt, jeg kan læse dine tanker«. Derfor skammer de sig. De skammer sig, når de bliver forelskede, de skammer sig, når de bliver udsat for overgreb. Det eneste, der dulmer skammen, er den »retfærdige« straf: Når livet går på tværs, når de bliver behandlet dårligt af kæresten eller fejler i skolen, så er det velfortjent.

De føler, at de mister deres værdi, og ofte kaster det dem ud i en grænsesøgende spiral, hvor de opsøger situationer, som på én gang fodrer skammen og forhøjer straffen.

Mange af disse piger har ingen steder at gå hen, og mange kunne hjælpes langt tidligere og med langt færre midler, end når der skal stilles en plads på et krisecenter eller dæklejlighed og en ny identitet til rådighed for dem i Malmø. Hvilket er behandlersystemets eneste bud, når konflikten kommer for langt ud. Al anden hjælp er indtil da akkompagneret af mange - mandlige i øvrigt - integrationskonsulenters mantra: »Hvis pigerne ikke lever med traditionerne, så mister de deres familie. Derfor må vi hjælpe dem ved at symptombehandle: vi må give dem en ny mødom eller et jomfrucertifikat. Når symptombehandlingen så ikke virker, sender vi dem langt væk. Fra deres familie.«

Min erfaring gennem mange år er, at kontakten til de unge etableres alt for sent. Derfor er tiden inde til, at vi viser lidt integrationscourage. At vi tør stille kompetent rådgivning og oplysning til rådighed for de unge. At vi tør lade seksualundervisningen møde de unge, der hvor de er, både fysisk og mentalt, og giver de unge flere muligheder for at få sundhedsoplysning, støtte og omsorg, før det går galt. De unges vidensniveau på det seksuelle område er chokerende lavt. Det understøtter kun myterne og fodrer konflikterne.

Men kan man forebygge æresrelaterede konflikter? Ja, jeg gør det hver dag. Også denne aften, hvor vi fortsætter samtalen. Jeg taler med hende om at være værdifuld, om at leve med sin familie og sig selv. Om mødommen og alle myterne. Hun lyder lettet, da hun siger: »Hvor er det fedt at tale med en, som ved, hvordan det er. Og undskyld jeg forstyrrer dig, altså..«

»Du skal ikke undskylde«.

Samtalen er slut, min søn kalder på mig, »Øv, ham fra Johnny Deluxe røg ud. Jeg har spildt min stemme,« siger min søn. Jeg tænker i mit stille sind: »Det har jeg ikke!«