Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mette Frederiksen skylder Søren Brostrøm en undskyldning

Mette Frederiksen har kørt Sundhedsstyrelsens chef ud på et sidespor under coronakrisen, men Søren Brostrøm fik heldigvis lov til at bestemme på ét område.

Statsminister Mette Frederiksen kaldte det en »særegen« beslutning, da Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fjernede to vacciner fra det danske vaccinationsprogram i foråret. Det var en »uhørt« desavouering af en faglig myndighed, skriver Pierre Collignon i denne kommentar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skortede ikke på kritik, da Søren Brostrøm i foråret trak to vacciner ud af det danske folkevaccinationsprogram mod covid-19.

Statsminister Mette Frederiksen lagde kraftigt afstand til Sundhedsstyrelsens direktør. De to havde været på kant før. I begyndelsen af coronakrisen i 2020 gennemtrumfede Mette Frederiksen et »ekstremt forsigtighedsprincip« for at lukke landet mere ned, end Brostrøm anbefalede. Konsekvensen blev en ny epidemilov, som tog magten over epidemibekæmpelsen fra Sundhedsstyrelsen.

Vaccineplanlægningen ville man dog ikke tage fra Sundhedsstyrelsen, og i marts og april i år var det nu Søren Brostrøm, som stod fast på en mere forsigtig tilgang, da det gjaldt udrulning af vacciner.

Mette Frederiksen kaldte hans beslutning »særegen«. Det var et uhørt angreb på en myndighed, som handler inden for veldefinerede kompetencer. Tænk, hvis statsministeren ville gå imod Miljøstyrelsens afgørelser om miljøgodkendelser på samme måde.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, supplerede i populismesporet med kommentaren: »Den beslutning forstår jeg simpelthen ikke«. Og i Dansk Erhverv mente Brian Mikkelsen, at politikerne skulle »tage magten fra Brostrøm«, fordi de aflyste vacciner ville få »kæmpe økonomiske konsekvenser« og føre til mange nye smittede og indlagte.

De utålmodige fik mulighed for at tilvælge de to droppede vacciner fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, men heldigvis fik Brian Mikkelsen ikke sin vilje, for det er i dag tydeligt, at Sundhedsstyrelsens beslutning om at satse på Pfizer/BioNTech og Moderna har bragt Danmark foran i kampen mod coronavirus.

De to vacciner bygger på mRNA-teknologien, og de beskytter bedre mod virussens deltavariant, som nu dominerer, og derfor er Danmark bedre stillet end for eksempel Storbritannien, selvom næsten lige så mange briter som danskere har fået første stik af coronavacciner.

Forskellen er, at briterne i høj grad har fået AstraZeneca-stik, mens danskerne har fået de dyrere mRNA-vacciner.

Det vigtigste er dog, at Søren Brostrøm med sin beslutning understøttede danskernes tårnhøje tillid til vacciner.

Brostrøm stod fast på, at man godt kunne fremlægge en nuanceret argumentation for befolkningen i en vidtgående åbenhed om risici. Selvom tallene var små, var der en unødig høj risiko for blodpropper ved nogle af vaccinerne i forhold til, hvor mange coronadødsfald de kunne forebygge.

Den danske opbakning til vacciner er et særsyn på globalt plan. Det er forskellen i tillid, som gjorde det muligt for Danmark i slutningen af juni at købe 1,7 millioner ekstra vaccinedoser fra Rumænien, hvor ingen ville have dem.

Og det er den høje danske tillid, som i dag betyder, at vi har overhalet både USA, Israel og Storbritannien, der gav os baghjul i årets første måneder, fordi de havde været hurtigere til at indgå indkøbsaftaler året før.

Tillid er altså guld værd, og den er opbygget over lang tid på en kultur af åbenhed og forsigtighed, og den tilgang blev også belønnet med Søren Brostrøms omstridte beslutning.

Hope-projektet, som følger danskernes holdninger under coronakrisen, viste i april, at tilliden til både myndigheder og videnskabsfolk steg efter, at AstraZeneca-vaccinen var blevet taget ud.

Vi er også gode til at teste herhjemme, men det er vaccinerne, som er nøglen til at komme helt ud af krisen.

Danske skolebørn skal ikke udsættes for endnu et års udelukkelse fra klassernes naturlige fællesskaber. Vi skal have økonomien tilbage på et normalt produktivt spor, og vi skal igen give fuldt fokus til alle de sygdomme, som sundhedsvæsenet har forsømt, mens vi har fokuseret på covid-19.

Det har ikke altid været lige synligt, men coronakrisen er gået hårdt ud over nogle af de mest udsatte patientgrupper i Danmark.

Fra marts til december i 2020 blev der stillet omkring 1.600 færre kræftdiagnoser end samme periode året før, viser tal fra Landspatientregistret.

Ældre diabetikere, KOL- og gigtpatienter har alle været mindre i kontakt med sundhedsvæsenet i 2020 end i 2018, slog Danske Regioner fast i juni.

En anden undersøgelse viser, at antallet af indlæggelser faldt med 30 procent under den første nedlukning og med 22 procent under den anden nedlukning. Samtidig var der højere dødelighed for flere store sygdomsgrupper.

De dødsfald er »collateral damage« i bekæmpelsen af corona, og de har en tydelig social slagside.

Det kan altså godt være, at vi kommer til at gå med mundbind igen, men vi må ikke tro, at der findes en bedre vej ud af coronakrisen end vaccinevejen. Måske skal vi helt op på at have vaccineret 85-86 procent af befolkningen for at opnå flokimmunitet. I hvert fald skal vi beskytte så mange som muligt.

Derfor vil det være en hjælp, hvis alle forældre til 12-15-årige nu vil sige ja tak til at lade deres børn blive vaccineret. Søren Brostrøm har netop gentaget sin opfordring på basis af nye amerikanske tal for overvågningen af de knap seks millioner børn, som er blevet vaccineret i USA.

Børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen, erklærer sig nu også »mindre bekymret«, fordi bivirkninger er både sjældne og »ikke specielt alvorlige«. Det er bare om at komme i gang.

Vi er ved at blive verdensmestre i bekæmpelsen af coronavirus, og det er ikke sket med den tvang og de massive nedlukninger, som var nødvendige i første fase.

Succesen er opnået med åbenhed og høj folkelig opbakning til en ny vaccineteknologi. Og den er opnået ved at lade Søren Brostrøm passe sit arbejde.

LÆS MERE