Kritikken af identitetspolitikken er ofte blot et spejl af den identitetspolitiske blindgyde

Efter et par måneder med den fortsat rasende coronapandemi i centrum er den politiske debat atter vendt tilbage til kritik af en gammel kending: identitetspolitikken. Det sker i en grad, så mange debattører og meningsdannere nærmest virker lettede over at kunne håne kritik af Shu-bi-duas Danmarkssang frem for at forholde sig til århundredets værste sundhedskrise og økonomiske nedtur. Men anti-identitetspolitikken er ofte blot et spejl af den selvdestruktive identitetspolitiske blindgyde, hvor begge bidrager til at skærme status quo mod legitim kritik.