Kommentar: Vi har simpelthen mistet evnen til at holde kæft

Vi har brug for at sænke stemmen. Jeg siger det også til mig selv. Simpelthen for at høre, hvad der bliver sagt. Lige nu svarer vi i øst og vest uden skyggen af overblik over, hvad spørgsmålet egentlig er, skriver Andreas Gylling Æbelø.

»Det mest nærliggende burde være at sætte sig ned, tie stille, lytte, rykke sammen. Men gadekæret summede overgearet længe før, at politiet overhovedet havde indkaldt til første pressebriefing,« skriver Andreas Gylling Æbelø. Mathias Svold

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I 2012 skrev Rune Lykkeberg bogen »Alle har ret« og tog her livtag med en række af demokratiformens grundforhold og problemstillinger. Blandt andet at alle har ret til at have deres egen mening, men ikke deres egne fakta. Her ti år efter synes bogens titel nærmest profetisk, om end man måske skulle opdatere den til »Alle har svaret«.