Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

K-borgmester: Nordsjælland risikerer at blive en velhaverghetto

Hvis ikke Nordsjælland skal ende som en velhaverghetto for erhvervsaktive højindkomstfamilier, skal udbuddet af boliger til studerende, pensionister og andre, for hvem en ejerbolig i hovedstaden er uden for rækkevidde, øges. Men loven spænder ben for almene lejeboliger.

Boliger
»Loven spænder ben for almene lejeboliger« ifølge borgmester Sofia Osmani, der kalder på lovændring for at løse boligudfordringerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

I Lyngby-Taarbæk er vi – i lighed med mange af vores nabokommuner – optaget af, at vores borgere kan blive boende. Også borgere uden høj indkomst. For vi har brug for social- og sundhedshjælperen, folkepensionisten, sygeplejersken, politibetjenten og den studerende i kommunen. Grupper, der med de nuværende boligpriser og ejendomsskatter, har svært ved at blive i hovedstadsområdet.

Stor var vores glæde derfor, da vi i forbindelse med en ny lokalplan i den sydlige ende af Lyngby Hovedgade fandt både en privat grundejer og et boligselskab, der i samarbejde med kommunen var indstillet på at opføre 150 almene studieboliger. Til gavn for vores egne unge og de mere end 12.000 studerende, der med DTUs placering i byen, har deres daglige gang i kommunen.

Sofia Osmani Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofia Osmani Taarbæk Kommune.

Men glæden blev kort. For udviklingen i byggeriet og grundpriserne i området betyder, at det såkaldte rammebeløb for almene boliger overskrides. Prisen per kvadratmeter nybyggeri inklusive grundkøb bliver ganske enkelt højere, end loven tillader. Det betyder, at boligerne ikke kan opføres efter almenboliglovgivningen. Planerne om 150 almene ungdomsboliger centralt i Lyngby er dermed skrinlagt – og projektet tager nu i stedet form som privat ustøttet byggeri. Med højere husleje og mindre tilgængelighed for kommunens unge til følge.

Historien om byggeriet på Lyngby Hovedgade er ikke enestående, og det viser tydeligt, hvilke udfordringer vi som kommune står over for, når vi ønsker at sikre en kommune, der også fremover er for alle. Både villaejerne ved Furesøen, børnefamilien i det lille rækkehus og den studerende i den almene boligsektor.

Og problemet er ikke ukendt. I 2015 vedtog Folketinget således en ordning, der giver kommuner mulighed for gennem en statslig pulje at omgås reglerne via særlige lån. Denne mulighed gælder bare ikke alle kommuner. Særordningen er nemlig forbeholdt kommuner med en forventet befolkningstilvækst på over 10.000 indbyggere fra 2014 til 2025. Og her kan kun landets fem allerstørste kommuner være med. Problemet med høje grundpriser og stigende byggeomkostninger er imidlertid lige så stort i omegnskommunerne som i København – og i nogle tilfælde større end i f.eks. Odense og Aalborg. Det samme er behovet for at tiltrække og fastholde både studerende og borgere med korte og mellemlange uddannelser.

Allerede i dag oplever vi, at dygtige medarbejdere på skoler, plejehjem og institutioner søger andre steder hen. Ikke fordi et job i vores kommune er mindre attraktivt end andre steder, men fordi transporttiden bliver for lang, når de boligmæssigt tvinges ud af hovedstadsområdet. Den tendens, kan vi kun forvente, bliver forstærket fremover. Skal udviklingen vendes, er det tvingende nødvendigt, at vilkårene for opførelse af almene boliger ændres. Som minimum må omegnskommunerne gives samme mulighed som de større byer, når det gælder almene boliger. Boliger til blandt andre vores unge, der vokser op og flytter hjemmefra – og som ikke alle er velhavere med høj uddannelse og en løn, der sikrer adgang til det private boligmarked nord for hovedstaden.