Jeg er træt af at blive udpeget som den grumme sherif af Nottingham

Som borgmester anerkender jeg naturligvis statens ret til at lege Robin Hood. Til at tage fra de rige for at give til de fattige. Jeg er bare træt af, at jeg tildeles rollen som sheriffen af Nottingham, der som en nidkær skatteopkræver skal stikke sin grådige hånd i borgernes lommer - høj som lav, rig som fattig.

Taarbæk Kommune

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

... Sådan tænkte jeg, da en borger forleden dag spurgte mig, hvorfor kommunen havde fået den urimelige idé at tvangsindefryse dele af ejendomsskatten for på den måde at skjule de høje stigninger i grundskyldsbetalingen. Jeg kan godt forstå spørgsmålet. For når kommunen står som afsender på ejendomsskattebilletten, er det nærliggende og logisk at antage, at regningen også er kommunens ansvar og opfindelse.