Det er decideret frækt over for virksomheder og borgere ikke at sænke skatten, når man har en positiv kassebeholdning i flere kommuner. Sådan siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA). Han bærer dog selv en stor del af skylden for, at rigtig mange kommuner holder igen og ikke lader borgerne beholde flere af deres egne penge, selv om vi hurtigt kan blive enige om, at det er at foretrække.
Det var nemlig ministeren, som stod i spidsen for det fejlslagne projekt med at få gennemført en ny kommunal udligningsreform. Det er den, som nu har lagt flere kommuner i en spændetrøje. Flere politikere på Christiansborg har stået i kø for at dele gaver ud til kommunerne ved at kompensere dem for den manglende udligningsreform.
Del: