Børn fra udsatte boligområder får penge for at løse matematikopgaver: »Det er en besynderlig metode«

Danmarks Almene Boliger har udviklet en app til børn fra udsatte boligområder, hvor de skal løse matematikopgaver mod betaling for at højne deres karakterniveau og bryde den sociale arv. Men hverken SF, Dansk Folkeparti eller en ekspert på området er begejstrede for ideen om at bruge lommepenge som motivation.

En undersøgelse viser, at børn lærer meget af korte intensive læringsforløb. Vi skal være med til en times ene-undervisning i matematik i et projekt, der hedder Tidlig Matematikindsats. Fatos. Sted: Avedøre Skole. Thomas Lekfeldt

Det er ikke en god ide at betale skoleelever kontante beløb for at løse matematikopgaver.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, SF og Hans Henrik Knoop, der er lektor på Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, i forlængelse af et pilotprojekt fra Danmarks Almene Boliger (BL), hvor 60 sjetteklasseselever fordelt på fem udsatte boligområder modtager penge for opgaver, de løser i en nyudviklet app »Mod på Matematik«.