Dansk folkeskole og dansk pædagogik har fået sin Carina-sag. Den nyligt udsendte dokumentar om danske 9z og dens konkurrence med en tilsvarende kinesisk skoleklasse er udtryk for et pædagogisk Tjernobyl. Man kan håbe, at denne sag bliver løftestangen for en pædagogisk besindelse ikke kun for folkeskolen, men også for Danmarks øvrige læreanstalter. Vi har en af verdens dyreste folkeskoler, vi investerer milliarder af kroner i undervisningssektoren. Alligevel er der mellem 15 og 20 procent af en årgang, der ikke lærer at læse og skrive på et så tilstrækkeligt niveau, at det gør dem egnet til at fortsætte i undervisningssystemet. Hvad er der galt? Ja, først og fremmest skal der ske et fokusskifte i folkeskolen. Den bedste måde at gøre dette på er at ændre formålsparagraffen.

Derfor skal resterne af oplysningsfilosofien skal ud af folkeskolens formålsparagraf. Henvisninger til demokratisk medborger, udvikling, etc., hører ikke hjemme i folkeskolen. Folkeskolen skal ikke opdrage børn til et bestemt sindelag, ej heller »udvikle« børn til noget bestemt. Mennesker er ikke dyr, der, i overensstemmelse med en oplysningsfilosofisk emancipationsideologi, skal indoktrineres til at mene noget specielt, være noget specielt etc. Folkeskolens formålsparagraf er således inficeret med oplysningsideologien, herunder specielt den franske filosofi Jean-Jacques Rousseau (1712-1778), hvis tanker om menneskets frie udfoldelse, inspirerede Europas første terrorregimente, nemlig Den Franske Revolution. Udfoldelse, dannelse og udvikling er ikke en pædagogisk opgave. Det er en opgave for det enkelte menneske, der er sat ind i en sammenhæng med sine konkrete medmennesker. En sammenhæng der består af forventninger, pligter og funktioner og som den enkelte skal overtage som sine egne.

Men en vigtig forudsætning herfor er, at man er i stand til at læse og skrive og har basal viden om menneske, natur og kristendom. Man skal have konkrete færdigheder og viden for at udvikle sig sidenhen. Menneskelig udfoldelse og udvikling er overtagelse af vores givne pligter. Pligter og ansvar udvikler mennesket. Til at udfylde disse forpligtelser skal fremtidens borgere have en basis af viden og færdigheder. Den basis skal folkeskolen levere. Intet andet. Oplysningsfilosofiske idealer er uhørte i en skolesammenhæng, ja, måske overalt i det danske samfund. Eksemplet fra Kina viser med al ønskelig tydelighed, at samfund baseret på pligt over for familien og de bærende institutioner i samfundet, herunder primært uddannelsesinstitutionerne, bringer bedre resultater. Kina, der er på vej til at reetablere sine kulturelle rødder, er jo grundlæggende en konservativ kultur, hvor ansvar over for ens forpligtelser er altafgørende. Det nyder de godt af for tiden. Hvis Danmark skal have en chance i den internationale konkurrence, skal vi til at reetablere de konservative dyder og bortjage oplysningsfilosofien fra folkeskolens formålsparagraf. Og når det er gjort, vil det være et stort skridt fremad. Ind med læring, faglighed og viden og ud med oplysningsfilosofiens idealer!