Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvis man vil opleve det kolde gys her i december, behøver man ikke springe i havet som vinterbader.
Man kan bare læse den seneste PISA-undersøgelse af skoleelevernes faglige kunnen, som blev offentliggjort forleden.
Det er kort sagt gået tilbage siden sidste måling i 2018. Især med matematikken, men også med læsningen.
Hvis det kan trøste nogen, ser det lige så grelt ud i de fleste andre lande.
Hvilket leder til den åbenlyse søgen efter forklaringer: Hvad kan der dog være sket i mellemtiden?
Åh jo. Der var en coronapandemi, hvor også danske skole- og gymnasieelever for manges vedkommende var sendt hjem til social isolation og fjernundervisning i halve og hele år.
Hvis man ønsker bekræftelse på, at mennesket er et socialt dyr, skal man med andre ord bare se på PISA-resultaterne fra 2022.
Det er rædselsfuld læsning. Og endnu et eksempel på, hvorfor det er så uforståeligt, at regeringen nægter at sige ja til en evaluering af coronapolitikken, selvom så godt som en samlet opposition har stillet forslag om det i Folketinget.
Ikke så enkelt
Men hvis bare man kunne henvise til coronaen som forklaring på alle dårligdomme i det danske undervisningssystem, så var alting jo lidt lettere.
Så enkelt er det bare ikke, og det er en god idé at følge med i Berlingske, hvis man vil vide mere om den sag.
I oktober fremlagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) regeringens planer for fremtidens folkeskole, og selv om planen havde gode elementer, var mange samtidig skeptiske. Ikke mindst over for det muligvis rigtige, men også lidt ensporede nye fokus på praktiske fag.
For hvad med den boglige indlæring? Skal man tro PISA, står det jo skralt til det med den.
For ti år siden var jeg en af dem, der støttede den daværende folkeskolereform og det samtidige opgør med lærernes betonagtige arbejdstidsregler.
Det var jeg efter i en årrække selv at have haft børn i en folkeskole, hvor man bare måtte konstatere, at det faglige fokus og niveau i bedste fald var svingende.
Siden blev også jeg klogere. Folkeskolereformen blev hverken en frisættelse af elever eller lærere, men tværtimod nok på mange måder det modsatte. Samtidig med at inklusionen af elever med særlige vilkår gik helt, helt galt.
Og regeringens nye plan skal blandt andet søge at rette lidt op på det.
Lærer for lidt
Bundlinjen er, som PISA-undersøgelsen bekræfter, at vi stadig har en folkeskole, hvor eleverne på den helt basale front stadig lærer alt for lidt.
Det er som om skolen er blevet til et redskab for alle mulige andre politiske målsætninger end de helt simple og grundlæggende: Kundskaber, der gør alle – også dem, der kommer fra dårlige sociale kår – bedre rustet til at møde virkeligheden som unge og voksne.
Berlingske har i de seneste uger i flere tilfælde publiceret indlæg fra nuværende og tidligere gymnasielærere, der bekræfter at problemet løber videre, når skolebørnene bliver unge og skal have en ungdomsuddannelse.
Her er en gymnasielærer, der opfordrer de borgerlige politikere til at stille sig i spidsen for et opgør mod den uro og manglende autoritet i folkeskolen, som sandsynligvis udgør en væsentlig del af problemet.
Og før det en tidligere gymnasielærer, der baseret på egne erfaringer konstaterer, at niveauet er i frit fald i gymnasiet, blandt andet fordi store mængder opmærksomhed går med at berede vejen til studentereksamen for elever, som hverken kan eller vil. Hun får her støtte af en anden gymnasielærer.
Betegnende nok blev indlæggets bekymring blankt afvist af den fhv. gymnasielærers rektor. Der er intet problem. Passér gaden!
Og for nogle dage siden bragte Berlingske en historie om, at flere københavnske gymnasier synes at give overdrevne og oppustede karakterer til elever med indvandrerbaggrund. Hvis du umiddelbart tænker: Det lyder da meget fint at få høje karakterer, selv om det ikke er fagligt begrundet, så tager du fejl. Det er en taberstrategi for alle. Tenderende til omvendt racisme for de unge af anden etnisk herkomst, hvis de får en form for særbehandling, der stiller dem et sted, hvor de er dårligere rustet, end de selv tror, til at møde virkeligheden som voksne.
Borgerlig mærkesag?
Jeg ved ikke, hvad løsningen er. Det er indlysende, at noget er galt. Og at »noget« er andet end covidisolationen, der var gal nok. Det burde være en borgerlig mærkesag at få defineret dette »noget«, hellere i dag end i morgen, og bruge det ikke til nye reformforslag og omlægninger af skolerne og gymnasier, men til at finde ind til selve kernen af formålet med, at de eksisterer.
Hvilket synes at være gået tabt gennem 50 års stadige omlægninger og moderniseringer.
Berlingske på lyd
Berlingske har andet end god journalistik og meninger på tekst til borgerlige danskere – og andre, der gerne vil følge med.
Vi udkommer også på lyd, og det vil vi gøre i stigende grad i 2024. Det kan du godt glæde dig til.
Indtil da vil jeg opfordre dig til at følge med i og gøre det til en vane at lytte til de tre podcastserier, Berlingske allerede har på markedet.
Den ene er Pilestræde, Berlingskes daglige nyhedspodcast med Kaare Svejstrup som vært. En af de seneste udgaver af Pilestræde kan du lytte til herunder.
Den anden er Østergaards salon, hvor min kollega i Berlingskes chefredaktion Mette Østergaard hver uge har interessante gæster i studiet til at diskutere tidens emner, der interesserer Berlingske-brugerne.
Og endelig er der Hitlers Æselører, den historiske podcast med afsæt i bøger om Anden Verdenskrig, med Jarl Cordua som vært.
Alle tre podcasts har mange lyttere. Men vi vil gerne have endnu flere. Du er velkommen!
We don't need no … (jo, du gør!)
Til sidst er der som altid ugens sang, og var der i denne forbindelse andre muligheder end et genlyt og gensyn med Pink Floyds klassiske »Another Brick In The Wall p.t. 2« fra albummet The Wall (1979), en åbenlys protestsang vendt mod den sorte skole.
Og om ikke andet sjov at stifte bekendtskab med her i 2023, fordi det synes at være det stik modsatte problem, den danske folkeskole synes at stå tilbage med nu.
