Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En humanistisk asylpolitik er en stram asylpolitik

Løsner vi udlændingepolitikken i humanismens navn, risikerer vi at underminere selvsamme humanisme. Der er nemlig grænser for, hvor mange mennesker Europa kan lukke ind, hvis Europa stadig skal være Europa.

Amalie Lyhne Fold sammen
Læs mere
Foto: Kate Copeland

Det er egentlig mærkeligt, at et cafeterias simple håndhævelse af gældende regler på en offentlig institution i det ellers så regelelskende Danmark kan skabe så meget ravage.

Men når det handler om udlændinge, skal der ikke meget til at hidse gemytterne op i begge lejre: På trods af årtiers debat og et efterhånden stort og rørende enigt flertal på Christiansborg for en stram udlændingepolitik, bliver man paradoksalt nok stadig stemplet som enten racist eller pladderhumanist, når de symbolske debatter raser – denne gang om en fem-årig dreng på Udrejsecenter Sjælsmark, der ikke kan få usaltet broccoli i cafeteriet, fordi det er øremærket til de mindre børn.

Det lille stykke broccoli er naturligvis så omdiskuteret, fordi det er et symbol på Sjælsmark-børnenes dybt ulykkelige opvækst – en opvækst, der med stor sandsynlighed skader dem for livet. Det har vi Ombudsmandens ord for. Han har undersøgt forholdene på udrejsecenteret, og selvom der er ting, der kan være bedre, er det ikke forholdene i sig selv, der skader børnene. Det er derimod familiens situation, der først og fremmest er skadevolderen. At befinde sig i et udsigtsløst limbo er meget usundt for børnene, og det er helt og holdent forældrenes ansvar. Det er dem, der nægter at følge dansk lov, og dermed skaber den grusomme, tomme fremtid.

Humanismens højborg

På den yderste højrefløj trækker man blot på skuldrene og hævder, at der ingen forskel er på disse børn og alle mulige andre børn rundt omkring i verden: De er ikke vores ansvar, de er udviste, de har ikke ret til at være her. Vi kan ikke redde hele verden, og derfor heller ikke børnene på Sjælsmark.

På venstrefløjen tager man derimod ansvaret helt og fuldt på sig: Familierne skal ud af udrejsecenteret hurtigst muligt, så de kan skabe sig en normal hverdag, og så betyder det mindre, hvad andre familier med et asylafslag i hånden vil tænke – for ikke at nævne familier på vej til Europa.

Men begge svar er forkerte. Både moralsk og juridisk er der forskel på et menneske, der befinder sig på dansk jord, og et menneske, der ikke gør. Børnene skal behandles humant, fordi Danmark er et humant samfund – punktum. Samtidig kan det ikke nytte noget at slå hul i vores stramme udlændingepolitik, når blot de afviste asylansøgere tager deres børn som gidsler. Perspektivet er uoverskueligt – og risikerer faktisk også at undergrave netop den humanisme, som er de vestlige værdiers kronjuvel.

»Der er grænser for, hvor mange mennesker, Europa kan lukke ind, hvis Europa stadig skal være Europa.«


Mens Europa ikke længere pr. automatik er en vægtig spiller på verdensscenen – hverken i forhold til økonomi, militær, uddannelse eller teknologisk udvikling – er der stadig ét område, hvor Europa sammen med resten af den vestlige verden sidder tungt og solidt på førstepladsen. Og man kan tilmed mene, at det er det vigtigste område: Humanismen – respekten for det enkelte menneskes værdighed og frihed – har ikke bedre kår nogen andre steder i verden. Sådan har det været længe, og sådan er det gudskelov stadig.

I Vesten er demokratiet, mindretalsbeskyttelsen, tolerancen og frihedsrettighederne stærkest, ligesom magtmisbruget, korruptionen og volden er svagest.

Det er universelle værdier. Det er bedst for alle mennesker overalt i verden at leve i et land med demokrati, frihed og retssikkerhed. Det betyder på den ene side, at vi har en moralsk og medmenneskelig forpligtelse til at udbrede de vestlige værdier, og det betyder på den anden side, at migrantstrømmene løber i vores retning – og i stigende grad i takt med, at mennesker i især Afrika og Mellemøsten bliver rige nok til at tage turen herop.

Lukkede grænser

Bør vi så åbne dørene? Nej, tværtimod.

Der er grænser for, hvor mange mennesker, Europa kan lukke ind, hvis Europa stadig skal være Europa – det sted i verden, hvor humanismen står stærkest.

Bliver indvandringen for stor i for hurtigt et tempo, vil det underminere de vestlige værdier, både fordi de nytilkomne ikke i tilstrækkelig grad deler værdierne, og fordi de oprindelige befolkninger i en sådan situation vil acceptere – ja, faktisk kræve – alvorlige brud på frihedsrettighederne. Det ser vi allerede tegn på.

En stram udlændingepolitik og lukkede grænser rundt om EU er dermed det eneste rigtige humanistiske svar.

For hvis Europa på grund af migrationspresset langsomt nedbryder de værdier, som kontinentet er så kendt for, vil det ikke kun gå ud over Europas egne borgere. Det vil også ramme de mennesker, der lever i lande, som gerne i fremtiden skulle kopiere humanismen og de universelle frihedsrettigheder.