Støjberg vil presse familierne på Sjælsmark ud af landet: »Danmark er ikke et tag-selv-bord«

Der kommer ikke nogen forbedringer for børnene på Sjælsmark. Forholdene for de afviste familier må ikke være som en almindelig hverdag, og de skal presses til at forlade Danmark, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at børnene på Sjælsmark har gode forhold. Men deres forældre har taget dem som gidsler i en svær situation, og derfor har de det dårligt. Asger Ladefoged

Debatten om forholdene for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark har vakt stærke følelser og reaktioner.

51 børn blev sidste år indberettet til myndighederne, en video med en fem-årig dreng, der bliver nægtet en kogt kartoffel efter reglerne, og en rapport fra Ombudsmanden om børnenes svære leveforhold har fået bølgerne til at gå højt.