Morten Østergaard: Flyt børnefamilier ud af Sjælsmark med fodlænke
For at hjælpe børnene på Udrejsecenter Sjælsmark vil de Radikale lade familier bo ude i samfundet med enten meldepligt eller fodlænke.

For at hjælpe børnene på Udrejsecenter Sjælsmark vil de Radikale lade familier bo ude i samfundet med enten meldepligt eller fodlænke.

For at løse de svære livsvilkår for børn på Sjælsmark skal børnefamilier have ret til at forlade udrejsecenteret og bo ude i samfundet, hvor de enten kan have daglig meldepligt eller gå med en frivillig fodlænke.
Det mener de Radikales leder, Morten Østergaard, efter de seneste ugers debat og en rapport fra Ombudsmanden om forholdene på Sjælsmark.