Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det danske politi opfører sig ofte som lovløse bananrepublikanere

Den nylige skandale er altså ikke første gang, dansk politi bliver taget med bukserne nede, når det drejer sig om aflytning af samtaler mellem advokat og klient.

»I 2012 måtte advokat Mette Grith Stage sande, at politiet havde aflyttet hendes fortrolige samtaler med en klient. Da havde det været oplagt, hvis politiet havde erkendt sin fejl, fulgt loven og slettet samtalerne,« skriver Nima Zamani. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

På papiret er der alle mulige grunde til at være stolt af Danmark som retsstat. Man har ret til et forsvar. Og man har ret til fortrolige samtaler med sin forsvarer.

Men virkeligheden er desværre en anden.

Det danske politi opfører sig mere ofte som lovløse bananrepublikanere.

Ifølge dansk lovgivning må politiet - i efterforskningsmæssigt øjemed - aflytte en person, som er mistænkt for at have begået en forbrydelse, der kan medføre straf af fængsel i mindst seks år.

Med denne magt følger dog også et ansvar. Politiet må ikke aflytte og optage samtaler mellem mistænkte og dennes forsvarsadvokat. Kommer politiet alligevel til at gøre dette, skal optagelsen straks slettes. Der kan jo ikke være tale om en ligeværdig og retfærdig rettergang, hvis politiet – altså dem, der mistænker, efterforsker, anholder og sigter dig – aflytter fortrolige samtaler mellem dig og din advokat, som i sidste ende skal forsøge at forsvare og frikende dig.

Dette retssikkerhedsmæssige ansvar har politiet forsømt. For nylig måtte rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse indrømme, at hele 1.150 sager fra 2017 og 2020 skal granskes for politiets potentielt ulovlige aflytninger af samtaler mellem mistænkte og deres forsvarsadvokater.

»Retten til ikke at udtale sig til andre end sin forsvarsadvokat er jo de facto ophævet, hvis politiet alligevel lytter ulovligt med«


Men det er altså ikke første gang, dansk politi bliver taget med bukserne nede, når det drejer sig om aflytning af samtaler mellem advokat og klient.

Allerede i 2007 kunne politiet ikke redegøre for, hvorfor de muligvis havde aflyttet samtaler mellem advokat Michael Juul Eriksen og hans klient.

Og i 2012 måtte advokat Mette Grith Stage sande, at politiet havde aflyttet hendes fortrolige samtaler med en klient.

Da havde det været oplagt, hvis politiet havde erkendt sin fejl, fulgt loven og slettet samtalerne. I stedet valgte politiet at forevige den ulovlige aflytning ved at transskribere samtalerne. Senere blev samtlige involverede endda renset, fordi de angiveligt ikke »vidste bedre«.

Det svarer til at fritage politiets jurister for magtmisbrug og lovbrud, fordi de ikke har læst loven eller lyttet efter i børnelærdomstimerne på politiskolen eller jurastudiet. Hvis man kører over for rødt, bliver man jo heller ikke fritaget for skyld, fordi man ikke vidste, det var ulovligt.

Samtalerne mellem en advokat og dennes klient er det mest fortrolige og hellige i en retsstat; retten til ikke at udtale sig til andre end sin forsvarsadvokat er jo de facto ophævet, hvis politiet alligevel lytter ulovligt med, når du taler med din advokat.

Allerede i 2012 – i forbindelse med afsløringen af politiets aflytninger af advokat Stages samtaler – var politiet selvfølgelig bevidst om, at skandalen var så stor, at det i værste fald kunne medføre befolkningens uoprettelige mistillid til retsstaten, retssikkerheden og dansk politi.

Derfor lovede Rigspolitiet dengang at skærpe reglerne på området og således sikre, at de aldrig mere ville aflytte dét, der potentielt kunne være dine inderste tanker.

Men her otte år senere viser det sig, at politiet intet skærpende har foretaget sig. Tværtimod kan det nu vise sig, at politiet de sidste tre år nærmest systematisk har aflyttet og ikke slettet samtaler mellem advokater og klienter.

Bananrepublikanske retstilstande i Danmark er efterhånden ved at være et faktum.