Eva Selsing: Selve idéen om hvidt privilegium er dybt racistisk

»Hvad med den hvide dreng, der vokser op med en enlig mor som er alkoholiker og uden noget socialt netværk? Hvad med den hvide pige, der går i en gymnasieklasse med en overvægt af muslimer, og som hver dag skal forholde sig til, at hendes udseende, sprog og kulturelle arv er et slags fremmedelement? Måske endda et negativt ét?« skriver Eva Selsing. ANDREW CABALLERO-REYNOLDS

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der blæser racistiske vinde for tiden. Vi troede, vi håbede, at hudfarve som politisk og diskursivt magtmiddel var endt på historiens mødding, men vi tog fejl. En venstreradikal bevægelse insisterer på at etablere en racebaseret konflikt, og i den angelsaksiske verden har de i bekymrende omfang både medier, erhvervsliv, populærkultur, politikere og uddannelsesinstitutioner med sig. De mest yderligtgående insisterer på, at racismen mod ikke-hvide er »strukturel«, og at hvide mennesker ikke kan opleve racisme – ja, de må end ikke tale om det, som Enhedslistens Pernille Skipper brugte Folketingets talerstol til at erklære.