Den nydanske kvindekamp får en stedmoderlig behandling

Mange etniske minoriteter er stadig præget af et patriarkalsk syn på kvindekønnet og betragter det hhv. gennem nogle overdrevent seksualiserede briller eller som et væsen, der er undergivet mandens herredømme. Det skaber en asymmetrisk balance i samfundet.

Der er altså noget, der stikker af ift. ligestillingen blandt mange etniske minoriteter, mener Halime Oguz Kim Haugaard / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen udtrykker harme over resultatet af en værdibaseret undersøgelse foretaget blandt etniske minoriteter. I denne undersøgelse udtrykker bl.a. 17 pct. af de minoritetsetniske mænd, at kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i, hvis de udsættes for seksuelle overgreb. Det samme mener 14 pct. af de minoritetsetniske kvinder. Det skal stilles over for, at kun fem pct. af de majoritetsetniske danske mænd og kvinder deler den holdning.