Kommentatorer

De allestedsfraværende og de enkeltstedsnærværende

De allestedsfraværende lever i en grænseløs og flydende verden. De væmmes ofte ved deres eget land – det er for alt småt – og anser Trump og Brexit for katastrofer, der vil lægge verden i aske.

»Vi siger om nogle mennesker, at de er »allestedsnærværende« – den ene dag er de i København, den anden i Bruxelles, den tredje i Berlin – men allestedsnærværende kan man ikke være. Nærvær forudsætter nemlig forankring i et sted.« John MacDougall / AFP / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den konservative politiker Nikolaj Bøgh er aktuel med bogen »100 historier fra Frederiksberg«, der er en kærlighedserklæring til det sted, Bøgh bor – til ånden og kulturen i den befolkningsrige by, hvor kantede mennesker går så tæt op ad hinanden, at de med tiden slibes runde og glatte som polerede ædelstene. Næsten, da! Bøgh er i hvert fald selv et godt eksempel på en åndfuld og kultiveret politiker, der besynger det gode ved stedforankring, mens den politiske elite plager os med triviel snak om globalisering.

Andre læser også