Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bøger læger alle sår

At læse gode bøger kræver ofte en stor indsats, men netop krævende bøger giver os mulighed for at møde det ekstraordinære. De digitale medier lader os derimod forblive i det trivielle.

Foto: Kasper Støvring SH KasperStø

Jeg røgter til daglig et kald som bibliotekar og får ugentligt leveret vognlæs af nye bøger om tidens syge: stress, koncentrationsbesvær, dannelsestab, fake news og skærmenes medskyld i alle disse ulykker. Det er så trist som gråvejr i januar. Men der er noget opløftende i, at diagnosen stilles der, hvor kuren også findes – i bøgerne!

Den trykte bog revolutionerede verden for mere end 500 år siden. Men den kan stadig revolutionere og fortrylle vores verden, hvis vi går om bord i den. Bogen er som et skib, der fører os fra den gråmelerede jord ud på de solbeskinnede oceaner.

I modsætning til den kunstige e-bog, der læses på skærmen, føles papirbogen tung af viden, når man holder den i hånden. Den er smuk at se på, det knitrer, når man blader i den, og den dufter af papir og tryksværte. Og som man siger: Nogle bøger smager man på og sluger i ét væk; andre skal tygges og fordøjes langsomt, men mætter med visdom.

Større koncentration på tryk

Talrige forskere har fastslået, at man opnår en langt større grad af koncentration og fordybelse, når man læser på papir frem for på skærm. Man bruger mere tid på at læse en bog på papir, og læsningen er grundigere, bl.a. fordi man ikke forstyrres af de sociale medier.

På det gymnasium, hvor jeg arbejder, har vi derfor sat lystlæsning på skemaet. Lystlæsning er timer, hvor eleverne ikke skal foretage sig andet end at sidde og læse i en bog. De må frit vælge, hvilken bog de vil læse, så længe det ikke er lektier. Det skal dog være en fysisk bog, og pc og mobiltelefon må ikke være tilgængelige.

Så barske er vi. Det er næsten værre end den sorte skole – men efter kort tid opdager også eleverne de mange goder, der er forbundet med fordybelsen i litteratur. Det kan være en stor fornøjelse i sig selv – ja, tænk! – og så er det almendannende. Man bliver klogere på sig selv og møder ukendte verdener. At læse er som at få efterretninger fra Månens bagside. Almendannelse er også vigtig i en tid, hvor skolesystemet handler meget om kompetencer og konkrete karakterer, sjældnere om karakterdannelse.

Der er også en stor sidegevinst ved lystlæsning: Træning af elevernes koncentrationsevne. Mange lærere oplever nemlig, at eleverne alt for hurtigt giver op, når de skal løse vanskelige opgaver. Læsning i trykte bøger styrker den tålmodige tilegnelse af kompliceret stof; læsningen stimulerer evnen til at fokusere, så eleverne også bliver bedre til at løse f.eks. matematikopgaver.

Det skyldes, at denne type læsning baserer sig på »deep attention«, dvs. evnen til at koncentrere sig om en enkelt aktivitet i længere tid, ignorere ydre stimuli og fokusere på en enkelt informationsstrøm. Nyere hjerneforskning viser, at nutidens medieforbrug, såkaldt »hyper attention«, derimod forringer hjernens evne til refleksion og dybdelæsning. På den digitale skærm »scroller« man teksten, og man hopper fra tekst til tekst i en usammenhængende læsning, og så skal man også lige se en kattevideo her og et Facebook-opslag der. Det giver alt sammen ringere engagement og ringere indlæring.

Kultiverer den kritiske sans

Det er så godt at læse trykte bøger, at jeg aldrig bliver træt af at prædike det glædelige budskab på mit hellige bibliotek. Hør blot evangeliet:

Læsning giver en pause i en presset hverdag og giver ro i en stressende tid. Læsning kultiverer vores kritiske sans, skærper vores evne til at være opmærksomme, befordrer et rigere indre liv og – hævdes det endda – styrker vores empati. Det sidste ved jeg nu ikke helt. Men jeg ved fra mange psykologer, at skærmene svækker empatien, og jeg ved fra mig selv, at læsning kan være eksistentielt skelsættende. Som Kafka skrev: Bogen er en økse, der kan slå hul på den frosne sø inde i os selv.

At læse gode bøger kræver derfor ofte en stor indsats, men netop krævende bøger giver os mulighed for at møde det ekstraordinære. De digitale medier lader os derimod forblive i det trivielle, ligesom det kun er de lette bøger, der – som et ordsprog siger – kan flyde på succesbølgen.

Bøger kan måske ikke læge alle tidens sår. Forfatteren Joseph Conrad sagde engang, at de eneste bøger, der nogensinde har gjort mennesker lykkeligere, er kogebøger. Men mindre end den rene lykke kan som bekendt også gøre det. Den trykte bog er trængt, men vil næppe forsvinde. For bogen er og forbliver ganske enkelt det mest koncentrerede udtryk for det, der foregår i og omkring mennesket.