Kommentarer

Små tabeller, kasus og historiske årstal: Vi svigter eleverne, når de ikke mestrer basale færdigheder og udenadslære

Jeg vil ingenlunde anfægte, at vi har problemer med uddannelse af vore unge. Jeg anfægter, at problemets hovedkilde skal søges i pengestrømmene til skolevæsenet. Lad mig foreslå en anden synsvinkel, som forekommer mig noget mere naturlig mht. at kvalitetssikre end blot at se på prisen: Lærer børn og unge det, de burde lære, i vor skole? Det rejser så et nyt spørgsmål: Hvad bør de lære?

Lektor Thomas Grønlund Nielsen spørger: Lærer børn og unge det, de skal, i skolen? »Når man som gymnasielærer oplever, at velbegavede, unge mennesker mener, at seks divideret med seks er nul, undrer man sig.« Liselotte Sabroe

I en kronik i Berlingske 22. marts går en næstformand Gymnasieskolernes Lærerforening, to rektorer og en lektor kraftigt i rette med regeringens spareplan for vort uddannelsessystem. Det gør de under overskriften »Kære regering, jeres nedskæringer på uddannelse er generationstyveri«. De skriver at »regeringens spareplan samlet set beskærer uddannelserne med svimlende 20,9 mia. kr. i perioden 2016 -2022«, og det lyder jo også grumt.

Når ordet »generationstyveri« tages i brug er det vel børn og unges tarv, der hentydes til. I hvor høj grad bliver de så ramt af disse nedskæringer? Her ser billedet mindre dramatisk ud. For trods de såkaldt »svimlende« nedskæringer, vil det næppe være mærkbart for langt de fleste brugere af uddannelsessystemet. For det første fordi besparelserne er relativt små.

Andre læser også

  • Kommentarer
    Abonnement
    Kære regering, jeres nedskæringer på uddannelse er generationstyveri
  • Kommentatorer
    Selvfølgelig skal gymnasieelever komme til tiden
  • Kommentarer
    Abonnement
    Statens program mod eksamenssnyd, DPP, hører hjemme i DDR