Kære regering, jeres nedskæringer på uddannelse er generationstyveri
Valgkampen i 2019 har indtil videre primært drejet sig om sundhedsvæsenet og en differentieret pensionsalder. Vi savner at høre om tiltag, der sikrer samfundet på længere sigt.

Valgkampen i 2019 har indtil videre primært drejet sig om sundhedsvæsenet og en differentieret pensionsalder. Vi savner at høre om tiltag, der sikrer samfundet på længere sigt.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Rockwool Fonden har analyseret prisen på uddannelsesinvesteringer set i et langsigtet samfundsperspektiv. Konklusionerne er krystalklare.
AE skriver i analysen »Store samfundsmæssige gevinster på uddannelse« (2009): »Mens en ufaglært tilfører samfundet værdi for 9,2 millioner kr. gennem livet, vil en erhvervsfaglært tilføre 11,8 millioner kr. og personer med videregående uddannelser 14-22 millioner kr.. Uddannelse er på den måde en sikker vej til at sikre velstand for både den enkelte og samfundet. Derfor bør der indføres obligatorisk ungdomsuddannelse i Danmark.«