I valgdebatten stod Mette Frederiksen lidt alene i »Røg og Damp ved Højen Skorsten« med sin tøvende holdning til afgiftsforhøjelser på tobak, selv om dødgode grunde taler for:
Røg slår årligt 13.600 danskere ihjel, især blandt lavindkomstgrupper.
Rygerelateret sygdom og død vender den tunge ende nedad, ikke afgifterne.
Rygerelaterede lidelser udgør 17 pct. af alle hospitalsindlæggelser og næsten 5.000 helbredsbetingede førtidspensioner.
Rygere kan forvente ti færre leveår end ikke-rygere, hvoraf de sidste år ofte vil være præget af belastende sygdom som f.eks. den langsomme kvælningsdød KOL.
Rygerelaterede lidelser koster årligt sundhedsvæsnet 10,3 mia. kr., men da der spares 1,1 mia. kr. som følge af tidlig død, bliver nettoomkostninger 9,2 mia. kr. svarende til sundhedsvæsnets samlede medicinudgifter eller tre gange så meget, som Socialdemokratiet har foreslået, at der skulle bruges til tidligere tilbagetrækning. Det får 50 pct. af rygerne dog ikke rigtig brug for, da de dør inden pensionsalderen.
Andelen af rygere er faldet fra 50 pct. i 1960erne til 21,1 pct. i 2016, men steget til 23,1 pct. i 2018. Stigningen skyldes hovedsagelig tilgang af unge rygere, og man skal vist være lidt »komiske Ali« for at påstå, at det går den rigtige vej.
Markant forhøjede tobaksafgifter virker, især over for unge potentielle rygere, som f.eks. i Norge. Her er prisen for en pakke cigaretter 90 kr., og kun tre pct. af de unge ryger, mens det er 25 pct. i Danmark, hvor prisen er 40 kr.
Unge rygere mere bekymrende end ældre
Økonomien for fattige rygepensionister, hvis tobaksafgifterne blev sat i vejret, har været en bekymring. Det må dog alt andet lige have en større bekymring, at en fjerdedel af vores unge bliver rygeafhængige, hvilket for halvdelens vedkommende vil føre til belastende sygdom og tidlig død. Nu, hvor røgen fra valgkampen har lagt sig, må det være en afgørende prioritet for sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke at få vendt denne bekymrende udvikling.
