Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Rygestop for unge er det vigtigste

Markant forhøjede tobaksafgifter virker især over for unge og vil afholde mange fra at begynde. Økonomisk pressede rygere, f.eks. rygepensionister og kontanthjælpsmodtagere, kan hjælpes med rygeafvænning eller »rygehonorar«.

Kræftforening: Røgfri skoletid får unge til at droppe smøger
Nu, hvor røgen fra valgkampen har lagt sig, må det være en afgørende prioritet for sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke at få vendt udviklingen med flere, der begynder at ryge, skriver Eddi Meier, pensioneret hjerne- og lægemiddelforsker. Arkivfoto: Jørgen Jessen/Ritzau/Scanpix Fold sammen
Læs mere

I valgdebatten stod Mette Frederiksen lidt alene i »Røg og Damp ved Højen Skorsten« med sin tøvende holdning til afgiftsforhøjelser på tobak, selv om dødgode grunde taler for:

  • Røg slår årligt 13.600 danskere ihjel, især blandt lavindkomstgrupper.
  • Rygerelateret sygdom og død vender den tunge ende nedad, ikke afgifterne.
  • Rygerelaterede lidelser udgør 17 pct. af alle hospitalsindlæggelser og næsten 5.000 helbredsbetingede førtidspensioner.
  • Rygere kan forvente ti færre leveår end ikke-rygere, hvoraf de sidste år ofte vil være præget af belastende sygdom som f.eks. den langsomme kvælningsdød KOL.
  • Rygerelaterede lidelser koster årligt sundhedsvæsnet 10,3 mia. kr., men da der spares 1,1 mia. kr. som følge af tidlig død, bliver nettoomkostninger 9,2 mia. kr. svarende til sundhedsvæsnets samlede medicinudgifter eller tre gange så meget, som Socialdemokratiet har foreslået, at der skulle bruges til tidligere tilbagetrækning. Det får 50 pct. af rygerne dog ikke rigtig brug for, da de dør inden pensionsalderen.
  • Andelen af rygere er faldet fra 50 pct. i 1960erne til 21,1 pct. i 2016, men steget til 23,1 pct. i 2018. Stigningen skyldes hovedsagelig tilgang af unge rygere, og man skal vist være lidt »komiske Ali« for at påstå, at det går den rigtige vej.
  • Markant forhøjede tobaksafgifter virker, især over for unge potentielle rygere, som f.eks. i Norge. Her er prisen for en pakke cigaretter 90 kr., og kun tre pct. af de unge ryger, mens det er 25 pct. i Danmark, hvor prisen er 40 kr.

Eddi Meier Fold sammen
Læs mere

Unge rygere mere bekymrende end ældre

Økonomien for fattige rygepensionister, hvis tobaksafgifterne blev sat i vejret, har været en bekymring. Det må dog alt andet lige have en større bekymring, at en fjerdedel af vores unge bliver rygeafhængige, hvilket for halvdelens vedkommende vil føre til belastende sygdom og tidlig død. Nu, hvor røgen fra valgkampen har lagt sig, må det være en afgørende prioritet for sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke at få vendt denne bekymrende udvikling.

En differentieret rygeafgift, hvor afgiften for rygepensionister fastholdes på det nuværende niveau, mens øvrige rygere betaler en forhøjet afgift, har været foreslået, men vil være problematisk. Pensionister kunne f.eks. som en slags rygepushere købe billige cigaretter til videresalg til rygehungrende unge med en mindre ubeskattet fortjeneste. Det kan dog gøres på en anden måde, der både sætter en stopper for det stigende antal unge rygere, og ikke knuser fattige rygeafhængige pensionisters økonomi:

Tobaksafgifterne sættes op til 93,31 kr. per pakke svarende til en udsalgspris på 100 kr.

Afgiftsforhøjelsen varsles i god tid, f.eks. et halvt år før ikrafttræden, så rygere, der vil, på den måde kan nå at lade sig afvænne inden. Rygning udvikler stærk afhængighed på lige fod med andre typer narkomani. Det er noget, man skal have hjælp og tid til. Så må man leve med, at der hamstres cigaretter op til afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Fred være med det, det vil give ekstra kroner i statskassen.

Alle rygere tilbydes gratis rygeafvænningsterapi inkl. nikotinerstatninger.

Tobak på recept

For fattige pensionisters vedkommende kunne man indføre tobak på recept svarende til en halv til en hel pakke cigaretter per dag ligesom med receptpligtig tilskudsberettiget medicin, som fås på apoteket. Betingelsen for at få udskrevet recepttobak skulle både være indtægts- og aldersbestemt samt en lægeerklæring på, at man var stærkt tobaksafhængig. Recepten kunne fornys en gang hver halve år, hvor lægen samtidig kunne foretage et helbredstjek og nudge lidt for at få den rygeafhængige til at holde op med at ryge.

For at motivere fattige rygere som f.eks. kontanthjælpsmodtagere kunne man tilbyde et rygeafvænningshonorar i f.eks. op til fem år, svarende til ekstra 1.000 kr. per måned i rådighedsbeløb. Det ville betyde, hvis man medregner besparelsen ved ophør af cigaretkøb, som med de nuværende priser er 1.200 kr. per måned, at rådighedsbeløbet ville stige med i alt 2.200 kr. per måned.

Punkterne 3 – 5 koster selvfølgelig noget, f.eks. var der 127.781 kontanthjælpsmodtagere i marts 2019. Hvis de alle, lidt usandsynligt, tog imod tilbuddet om et rygehonorar, ville det koste halvanden mia. kr. per år. Punkt 1 & 2 vil udover nettobesparelserne i sundhedsvæsnet give øgede indtægter. F.eks. vil et 20 pct. mersalg frem til afgiftsforhøjelsen give halvanden mia. kr. i ekstraindtægter og, lidt optimistisk antaget, en halvering af cigaretsalget (~ 125 mio. pakker). Det vil efter afgiftsforhøjelsen alligevel give ekstraindtægter på op mod otte mia. kr. per år.

Kort sagt, en økonomisk og socialt afbalanceret rygepolitik.