RETTELSE: Af en tidligere version af kommentaren fremgik det ved en fejl, at »85 procent af lungekræftpatienterne er i live fem år efter, at de har fået diagnosen.« Det er ca. 15 procent, der er i live efter fem år.
Til vores store glæde kom debatten om tobakspriser til at fylde meget i valgkampen, og nu ser det ud til, at der er et flertal for at hæve afgifterne. Markant højere tobakspriser er nemlig den bedste vej til at forebygge, at børn og unge begynder at ryge.
Hvad vi ikke glæder os over, er, at debatten for og imod højere priser på tobak altid kommer til at handle om, at den formynderiske stat ønsker at gribe ind i den personlige frihed til at vælge at ryge.
Det er forkert. Den velinformerede voksne ryger, der har valgt at acceptere en 50:50 risiko for tidlig død, skal da fortsætte med at ryge. Men det er altså ikke et frit valg, om man begynder at ryge. For de fleste er det heller ikke et frit valg, om man vil stoppe igen.
Kan ikke overskue konsekvenserne
Når helt unge begynder at ryge, er det fordi, de ser forbilleder gøre det, og fordi følelsen af udødelighed og behovet for at passe ind i flokken overskygger al fornuft.
Det er ikke et frit valg, som de træffer på basis af grundige overvejelser og afvejninger af for og imod, fordi de nyder smagen af cigaretter, eller fordi det giver dem øget livskvalitet.
Ni ud af ti rygere begynder, inden de er fyldt 20 år og på et tidspunkt i deres liv, hvor de ikke kan overskue konsekvenserne af rygningen langt ude i fremtiden - så langt ude i fremtiden, at de ikke er til at få øje på for en 15-årig.
Når konsekvenserne på et tidspunkt går op for dem, så er de ofte så afhængige af at ryge, at det på ingen måde er et frit valg at holde op igen.
Men det er ikke staten, der begrænser det frie valg, det er tobaksindustrien. For udover at gøre rygerne afhængige ved at tilføre nikotin, bruger producenterne helt ufattelige summer på markedsføring, lobbyvirksomhed, PR-arbejde og product placement for at beholde deres livsfarlige produkter på markedet. Det gør de selvfølgelig kun, fordi det virker.
Et liv i fængsel
De, der bliver ramt af KOL, tobaksrelateret kræft og hjertesygdomme, får ikke skyggen af frit valg.
En KOL-diagnose er for så vidt ikke per automatik en dødsdom, det er en sygdom, man kan leve med i mange år. Men det er ofte et liv i stor ensomhed. For når man ikke længere kan tage trappen til 1. sal, hente børnebørnene eller deltage i sociale sammenhænge, fordi man hiver efter vejret ved selv den mindste anstrengelse, er livskvaliteten til at overse. Det er som at sidde i et usynligt fængsel uden udgang.
En lille del af dem er så hårdt ramt af sygdommen, at de reelt bliver kvalt langsomt, og det er en ufattelig pine.
Spørger man KOL-patienterne selv, er det en forsvindende lille del af dem, som mener, at glæden ved at ryge var så stor, at den opvejer de grusomme konsekvenser. De ønsker stort set alle som én, at de aldrig var begyndt at ryge, eller at de var stoppet i tide.
Når det gælder lungekræft, er situationen en anden, men ikke mindre dyster. Lungekræft er en skrækkelig sygdom, der har alvorlige konsekvenser for dem, der får den. De må igennem talrige hospitalsindlæggelser, operationer, strålebehandlinger og kemokure, og mange af dem døjer dagligt med følgevirkninger af deres behandling. Kun 15 procent af lungekræftpatienterne er i live fem år efter, at de har fået diagnosen. Næsten 4.000 danskere mister livet hvert år som følge af lungekræft.
De højere priser forebygger
Af alle de ovenstående grunde er al snak om det frie valg til at ryge og det frie valg til at holde op igen kun en illusion. Det findes ikke. Netop derfor er det samfundets pligt at forebygge, at vores børn og unge overhovedet tager hul på den livsfarlige vane.
Hver dag begynder 40 nye børn og unge i Danmark at ryge. Vidensråd for Forebyggelse konkluderede i vores seneste rapport om emnet, at cirka halvdelen af dem, der fortsætter med at ryge, vil dø omkring ti år før tid på grund af deres rygning.
Der er massiv evidens og dokumentation for, at højere priser på tobak er den mest effektive måde at forhindre, at vores børn og unge begynder at ryge. Det er dem, vi kerer os om, og derfor kan det kun gå for langsomt med at få hævet afgifterne på tobak markant.
Det står for så vidt stadig enhver frit for, om de vil fortsætte med at ryge. Man kan således ikke tale om, at nogen bliver frataget retten til at vælge. Det står ikke skrevet nogen steder, at 40 kroner er den eneste rigtige pris på en pakke cigaretter. Et markant løft af prisen på cigaretter er derfor på ingen måde et indgreb i den personlige frihed.
Jørgen Vestbo, medlem af Vidensråd for Forebyggelse og professor i lungemedicin på University of Manchester.
Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør i Statens Institut for Folkesundhed.
