Tobaksindustrien er fortsat skruppelløs

Tobaksindustriens nylige aggressive markedsføring af opvarmet tobak og e-cigaretter er en strategisk tilpasning, ikke et bidrag til at fremme folkesundheden.

Tobaksindustrien har i 70 år haft enorm succes med at markedsføre »sundere« filter-, milde, lav-tjære-, light- og ultra-light cigaretter. Senest har vi fået E-cigaretter og vaping. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kai Pfaffenbach /reuters / Ritzau Scanpix

Rygningen er i stigning, især blandt de unge, og det diskuteres heftigt i den offentlige debat, hvad der skal gøres ved det.  Efter årtier under radaren, begynder der pludselig at dukke debatindlæg op i aviserne skrevet af tobaksindustrien, der byder sig selv til med løsninger, som lyder sympatiske og fristende. Philip Morris tobakskompagni har endda stiftet en forskningsfond, der arbejder for en røgfri verden. De citerer ofte Kræftens Bekæmpelse, der efterlyser »flere spillere på banen«.

Bør vi ikke glæde os over tobaksindustriens fremstrakte hånd og tage imod den? Er tobaksindustrien blevet »re-socialiseret« og kan den bidrage med noget værdifuldt?

Undskyld, det er måske en spoiler, men lad os straks slå fast: Nej, tobaksindustrien er ikke blevet godhjertede spejderdrenge. Det er fortsat en skruppelløs industri, der med aggressive legale og illegale metoder, som f.eks. smugling, modarbejder alle tiltag, der skal begrænse rygning i verden.

Så sent som i 2016 blev tobaksindustrien i USA dømt for at have ført offentligheden bag lyset. Som straf skulle de i offentligheden bekende, at cigaretter er afhængighedsskabende, at der er svære helbredseffekter ved rygning og passiv rygning, at de havde manipuleret cigaretter, så de havde fået et øget nikotinoptag og at der ikke var nogen helbredsgevinst ved at bruge light- og lav-tjære cigaretter.

Charlotta Pisinger Fold sammen
Læs mere

Identitetsforvirrede teenagere med umodne hjerner er tobaksindustriens eneste sikre kilde til evig indkomst, derfor er det vigtigt for tobaksindustrien, at der ikke tales for meget om unges rygning. I stedet vil tobaksindustrien gerne flytte politikernes fokus til »sundere« nikotinholdige tobakslignende produkter til rygere, der ikke kan eller ikke vil holde op med at ryge.

Effektiv gimmick

Tobaksindustrien har i 70 år haft enorm succes med at markedsføre »sundere« filter-, milde, lav-tjære-, light- og ultra-light cigaretter. Tobaksindustriens påstand er, at hvis bare alle rygerne skiftede til disse produkter, ville millioner af menneskeliv blive reddet. Denne strategi omtales også som »harm reduction«.

Menneskeheden bliver ikke klogere, hvis den ikke lærer af fortiden. I et gammelt internt notat fra Philip Morris’ beskrives deres dengang nye kulfiltre: »Hastigheden hvormed kulfiltre har penetreret helbredscigaret-markedet viser effektiviteten af det nye koncept …når kul blev tilføjet til cigaretfiltrene, viste det sig at være en effektiv marketings-gimmick«.

Tobaksselskabet beskrev selv de filtre, som rygerne blindt stolede på ville reducere deres risiko for sygdom, som det rene bluf. Og selv om en intern tobaksindustriforsker senere advarede om, at »Effekten af at skifte til en lav-tjære cigaret kan være at øge, ikke mindske risikoen ved rygning« valgte tobaksfirmaet at lancere produktet som en sikker/sundere cigaret. De førte med åbne øjne offentligheden og rygerne bag lyset.

Philip Morris har for nylig sendt endnu en version af en »sund« cigaret på markedet, IQOS er opvarmet (ikke forbrændt) tobak. Berlingskes filmreporter, Kristian Lindberg, beskrev sin begejstring for denne nye mirakelcigaret i avisen for godt en måneds tid siden og den er ekstremt fristende for en eks-ryger. Nikotin er lige så afhængighedsskabende som morfin, og der sidder en lille nikotindjævel på enhver (eks-)rygers skulder og hvisker: »Du kan jo bare skifte til et sundere produkt i stedet for at stoppe«.

De smukke unge mennesker

Det ved tobaksindustrien og det er kernen i deres udvikling af såkaldt »sundere« produkter. Philip Morris er blevet inviteret i Folketingets Sundhedsudvalg for at præsentere IQOS. De har åbnet en flot butik i hjertet af København, som kun sælger IQOS. De giver omkring 450 kroner til såkaldte »freelancere«, som overtaler en ryger til at holde op med at ryge almindelige cigaretter (skifte til IQOS), og i Irmabutikker, hvor almindelige cigaretter er blevet skjult, ligger IQOS frit fremme i synshøjde ved kassen.

Tobaksindustrien forsikrer altid om, at disse produkter er forbeholdt de voksne rygere, der ikke ønsker at holde op med at ryge, men deres markedsføring viser ikke 70-årige Benny fra bodegaen, men glade, smukke unge mennesker. Produktet markedsføres som livsstilsprodukt og appellerer naturligvis til dem, de målrettes mod, nemlig de yngste.

Tobaksindustrien fremstiller og markedsfører også e-cigaretter, der smager og lugter af slik, og i flere lande er der set et eksplosivt brug af e-cigaretter hos unge ikke-rygere. Børns brug af e-cigaretter er dokumenteret at øge sandsynligheden for, at de begynder at ryge rigtige cigaretter. Evidensen tyder også på, at e-cigaretter erstatter rygeres brug af rygestoprådgivning og rygestopmedicin (metoder, som vi ved har dokumenteret effekt), mindsker rygestopraten på lang sigt og viser, at de fleste, der køber disse produkter for at stoppe med at ryge, ender med at blive afhængige af både e-cigaretter og almindelige smøger – et drømmescenarieo for tobaksindustrien. Vi kender fortsat ikke langtidskonsekvenserne af brug af hverken opvarmet tobak eller e-cigaretter, men der er ingen tvivl om, at disse produkter, og især IQOS, langtfra er uskadelige.

Hvis tobaksselskaberne vil have os til at tro på dem, må de helt stoppe med produktionen af almindelige cigaretter, men intet tyder på, at dette vil ske. De bruger enorme summer på aggressiv skjult marketing af almindelige cigaretter og e-cigaretter i de sociale medier og på film, på udvidelse af cigaretmarkedet i ulandene, på lobbyisme, på at sagsøge regeringer, der ønsker at lovgive på tobaksområdet m.m.

Den franske indsats

Vi ved, hvad der virker for at knække tobakskurven. Som inspirerende eksempel vil jeg fremhæve Frankrig. Da Marisol Touriane blev udnævnt til social- og sundhedsminister, besluttede hun at gøre rygning til sin mærkesag. Rygeprævalensen i Frankrig var meget høj, næsten 80.000 personer døde hvert år af rygning.

Touriane blev upopulær, bl.a. hos tobaksindustrien, og endte med at skulle have politibeskyttelse. Alligevel lykkedes det hende på få år at få gennemført en stærk og koordineret tobaksforebyggelsesstrategi: Høj pris på tobak, neutrale tobakspakker, forbud mod smagsstoffer i cigaretter, stort tilskud til rygestopmedicin, udvidet rygeforbud på steder, hvor børn leger, og udvidelse af advarselsbilleder på tobakspakker. Desuden oprettede hun en anti-rygnings-fond med et årligt budget på 32 millioner euro og iværksatte massive kampagner, bl.a. introduktionen af en røgfri måned, hvor medierne dækker berømte rollemodellers forsøg på at blive røgfri.

Virkede det? Fra 2016 til 2017 faldt antallet af rygere med 1 million i Frankrig, et historisk stort fald. Og det største fald i rygning sås blandt de unge og de fattigste.

Farvel til Langeland

I Danmark dør knap 14.000 mennesker hvert år af rygning, hvilket svarer til, at hele Langelands Kommune uddør hvert år. Regeringen har opsat et mål om Røgfri Generation i 2030, men har absolut ingen plan for, hvordan dette skal opnås. Hvis de har ondt i hænderne af at have siddet for længe på dem og hvis de stadig ikke har fantasi til at finde på andet end den evige gentagelse om, at vi bare skal gøre det un-cool for de unge at ryge, så kunne de måske skele til Frankrig og få inspiration?

Derudover krydser vi fingre for, at vores folkevalgte politikere ikke er så naive, at de igen hopper på tobaksindustriens limpind og gentager fortidens dumhed ved at tro på tobaksindustriens løfter om, at magiske »sundere produkter« vil bremse tobaksepidemien. Tobaksindustriens nylige aggressive markedsføring af opvarmet tobak og e-cigaretter er en strategisk tilpasning, ikke et bidrag til at fremme folkesundheden.