Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Puds konkurrencepolitiet på stilladsarbejderne

Alle taler om stilladsballaden på Nørrebro, men få har nogen indsigt i konfliktens kerne. Det bliver ikke lettere, når politikere som Ole Birk Olesen trækker opmærksomheden til sig. Balladen er påfaldende ved et totalt fravær af myndigheder. Det er på tide, at Konkurrencestyrelsen igangsætter en granskning af stilladsbranchen.

Op mod 300 stilladsarbejdere var samlet for at markere deres utilfredshed med forholdende på en byggeplads i området ved Lundtoftegade på Nørrebro, mandag 2. december 2019. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Noget har vi lært af stilladsballaden på Nørrebro. Vi har lært, at det ikke er o.k. at begå selvtægt, at optøjer og hærværk ikke er o.k., at vold eller at udsætte andre for fare ikke er o.k. Og så lykkes det for Liberal Alliances folketingsmedlem Ole Birk Olesen (LA) at føje endnu et punkt til det, som vi har lært, nemlig at det ikke er o.k. at sige, at nogen burde sidde i fængsel i Debatten på DR.

Stilladsballaden er interessant ved sit påfaldende fravær af myndigheder. Da stilladsarbejdere væltede et seksetager højt stillads i Lundtoftegade på Nørrebro, så politiet passivt til. Ingen har hørt et kvæk fra Arbejdstilsynet, ud over at tilsynet har henvist til, at der ved to tidligere inspektioner på byggepladsen ikke har været noget at komme efter.

I stedet fyger luften med beskyldninger om social dumping og brud på arbejdsmiljøreglerne fra fagforbundet 3F, ligesom at der ikke mindst på de sociale medier florerer historier om stilladsmafiaen, der vil holde udenlandsk arbejdskraft – og såmænd også jysk arbejdskraft – ude af det københavnske stilladsmarked.

Det er nu en uge siden, at balladen startede, og det er stadig yderst vanskeligt at få en klar idé om konfliktens kerne. Det eneste vi ved, er, at entreprenøren Dansk Boligbyg har fyret genstanden for balladen, nemlig underleverandøren DS Byg. Det er uacceptabelt, at virksomheder mister kontrakter og mennesker deres arbejde på grund af vold, trusler og hærværk, uanset hvem der har ret.

Stilladsballaden rejser store og små spørgsmål. Påstandene fra stilladsarbejdere om, at folk har kravlet rundt med pandelygter på stilladserne på mærkelige tidspunkter og beskyldningerne om social dumping dokumenterer i hvert fald én ting. Byggepladsen på Lundtoftegade har været under intens overvågning fra 3F og stilladsarbejderne, hvilket vi må forstå er sådan, man agerer, når arbejdet udføres af EU-borgere som litauere. Gælder det også jyder?

Derfor er spørgsmålet, hvem der står for en lignende intens overvågning af de stilladser, hvor de københavnske stilladsarbejdere, organiseret i 3F, arbejder? Næppe nogen.

Nogen må vågne op.

EU-borgere har ret til at arbejde i Danmark, hvis de og deres arbejdsgivere overholder danske løn- og arbejdsvilkår. Virksomhederne må leve med kontrol, fordi der findes brådne kar, men virksomhederne skal ikke leve med, at fagbevægelsen begår selvtægt.

Intet tyder på, at det nogensinde bliver klart, hvad der er kernen i stilladskonflikten. Det er imidlertid ingen gyldig grund til et totalt fravær af lov og orden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sat i verden for at sikre fair og lige konkurrence for virksomhederne, og er en af de myndigheder, som ingen har hørt en klap til under konflikten. Med beskyldninger på kryds og tværs om manglende konkurrence og karteldannelse blandt både virksomheder og deres ansatte, er der brug for en granskning af stilladsmarkedet. For noget er galt.

Det er ikke første gang, at stilladsmarkedet påkalder sig interesse. I 2013 og 2014 var der senest beskyldninger om karteldannelse i stilladsbranchen.

»Vi er bekendt med, at der er problemer på det her marked, og der er tilgået os forskellige oplysninger, men ingen af dem har givet os noget så konkret, at vi kan gøre noget ved det,« sagde en kontorchef i styrelsen dengang til medierne.

Hvis Konkurrencestyrelsen kan finde ud af, at lave en rapport om noget så snævert som konkurrencen i markedet for distribution af medicin, så burde der også være basis for en analyse af stilladsbrancen. Sæt i gang. Nu.

Her er tre jeg, som jeg holder øje med i denne uge

1. Det britiske valg – får Boris Johnson en storsejr?

Ugens største begivenhed er det britiske valg på torsdag, som efter alt at dømme binder en sløjfe på Brexit. Det ligner en sejr til de konservative, men der er altid grund til at have ekstra stor respekt for britiske valg. Valg i enkeltsmandskredse skaber en uforudsigelighed, som øger spændingen om resultatet. I 1992 regnede ingen med en valgsejr til den konservative leder og premierminister John Major. Det fik han.

2. Forhandling om Blackstone-indgrebet – leverer Dybvad sit svendestykke?

Boligminister Karsten Dybvad (S) har allerede vundet respekt som boligminister. Nu skal han også levere et svendestykke i forhandlingerne om det såkaldte Blackstone-indgreb, der på en gang skal bremse kortsigtet spekulation på markedet for udlejningsejendome og samtidig undgå at destabilisere andelsboligmarkedet. Det er en både stor og svær udfordring på et af de mest betændte politiske felter, nemlig folks hjem.

3. Dobbelt rentemøde – Lagarde for første gang ved bordenden

Verdens to store centralbanker, ECB og Federal Reserve, holder rentemøde. Og denne uge er lidt speciel, fordi ECBs nye chef, Christina Lagarde, for første gang sidder for bordenden. Der er spænding om markederne, for spørgsmålet er, om Lagarde sænker renten, og om Jerome Powell lader være og påkalder sig en tweetstorm fra præsident Donald Trump.