Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Juridisk kan Danmark godt melde sig ud af Menneskerettighedskonventionen

Når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør dagligdagens politiske og administrative anliggender til spørgsmål om »menneskerettigheder«, opstår en forståelig politisk modreaktion.

Mads Bryde Andersen mener, at truslen om udmeldelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en slagkraftig måde at udsætte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol »for de »checks and balances«, som domstole almindeligvis er underlagt i civiliserede samfund.« Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL/Ritzau Scanpix

Kan Danmark melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)? Spørgsmålet har rejst debat, og afhængigt af svaret kan landets folkevalgte vælge udmeldelsen, hvis de er utilfredse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) domme på politisk følsomme områder.

Denne utilfredshed bunder ikke – som det ofte hævdes – i en modstand mod menneskerettighedsidéen. Alle slutter op om grundlovens frihedsrettigheder, og de fleste har det fint med de mange internationale konventioner på menneskerettighedsområdet, hvoraf kun få fortolkes af EMD. Men når EMD i sin fortolkning af EMRK – som det er sket gennem de seneste 30-40 år – gør dagligdagens politiske og administrative anliggender til spørgsmål om »menneskerettigheder«, opstår en forståelig politisk modreaktion.

Mads Bryde Andersen Fold sammen
Læs mere

EMD har fundet, at caféstøj krænker naboers »ret til privatliv«, at forbud mod parabolantenner krænker retten til at »modtage oplysninger«, og at en beslutning om at afskære et tvangsfjernet barns kontakt til den voldelige familie, krænker dennes »ret til familieliv«.

Herhjemme mærkede vi den i 2006, da vi måtte fjerne arbejdsmarkedets eksklusivaftaler, der efter EMDs opfattelse (men i strid med EMRK-forarbejderne) krænkede »foreningsfriheden«. Eksklusivaftalerne havde sikret en høj organisationsprocent, der bl.a. har skabt verdens bedste pensionssystem.

I 2016 blev vi dømt til at fjerne den 26-årsregel, som et stort politisk flertal stod bag, fordi EMD anså den som udtryk for »indirekte diskrimination«.

Ønsket om klarhed om dette udmeldelsesscenario skyldes ikke, at de folkevalgte aktuelt ønsker at forlade EMRK. Men selve muligheden har principiel betydning for den politiske dialog.

Modsat andre domstole udøver EMD nemlig sin magt uden løbende kontrol fra en lovgivningsmagt. Princippet om checks and balances (magtens deling, red.) gælder reelt ikke, fordi EMRK’s rettighedskatalog er formuleret meget generelt, og fordi det ikke er genstand for løbende revisioner. Derfor kan de folkevalgte være tvunget til at bruge andre reaktionsmidler.

Problemet er politisk

Danmark prøvede at etablere en dialog med EMD, da vi sidste år var formand for Europarådet. Det førte til den såkaldte Københavnererklæring, som i sin første version fra februar 2018 fremsatte et ønske til EMD om mådehold i de dynamiske fortolkninger.

Men erklæringen blev på disse punkter afsvækket mærkbart. Afsvækkelsen skyldtes bl.a., at EMD i en officiel udtalelse lod forstå, at den anså dette ønske som et upassende indgreb i sin uafhængighed. I den slags spørgsmål vil EMD nemlig kun i dialog med andre højtstående domstole – ikke med de folkevalgte i Europarådets medlemsstater. Så kunne argumenterne være nok så gode.

Alternativet til en dialog kan så være en udmeldelse. Den vil ikke fjerne menneskerettighederne, men flytte EMRK-fortolkningen over til vore egne domstole, der ikke har tradition for at fortolke dynamisk. En udmeldelse kunne i øvrigt følges op af en fornyet indmeldelse, hvor vi tager forbehold for områder, hvor EMD’s dynamiske fortolkninger i særlig grad generer os. Sådanne forbehold kan bestående medlemsstater nemlig ikke tage.

Så tilbage til spørgsmålet: Kan Danmark tage den slags skridt?

I juridisk forstand er svaret enkelt: Ifølge EMRK art. 58 kan vort medlemskab opsiges med seks måneders varsel. Intet i hverken EU-traktaten eller i den statut, som har skabt Europarådet, tvinger medlemsstaterne til også at opretholde et formelt medlemskab af EMRK.

Den tidligere ambassadør ved Europarådet, Claus von Barnekow, har været ude med den påstand, at der eksisterer en forpligtende retssædvane, som forbyder udmeldelse. Trods adskillige opfordringer har hverken han eller andre ført bevis for påstanden, som vi derfor kan se bort fra.

Problemet ligger altså ikke i juraen, men i de politiske reaktioner.

Usandsynligt krav om udtræden

Det spørgsmål har justitsministeren forholdt sig til i to svar til Folketinget af 26. oktober 2017 og 19. december 2018. Budskabet i begge svar er, at Danmark vil komme i stærk international modvind, hvis vi skulle finde på at forlade EMRK. Om forholdet til EU »antager« ministeren i det seneste svar, at en EMRK-opsigelse »vil blive mødt med alvorlige indsigelser fra de øvrige medlemsstater og muligvis krav om udtræden af EU, uanset at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i EU’s traktatgrundlag« .

Denne antagelse er ganske opsigtsvækkende. Ministeren mener altså, at vore EU-partnere vil bryde indgåede aftaler og fremtvinge et »Dexit«, blot fordi vi for at undgå EMD’s dynamiske fortolkninger måtte ønske at overlade fortolkningen af EMRK til vore egne domstole. Der fremføres ingen dokumentation for antagelsen, men flere forhold gør den meget lidt sandsynlig:

For det første er der ingen praksis for at smide medlemsstater ud af EU, fordi de ikke retter sig efter EMD (eller efter EU’s egne regler for den sags skyld). Hvis det var tilfældet, var EU for længst gået i opløsning, eftersom mange EU-medlemslande – men ikke Danmark – blot ignorerer EMD-domme, man ikke synes om.

»Justitsministerens politiske skrækscenarier ved en udmeldelse er både udokumenterede og usandsynlige.«


For det andet er udsigten til at realisere en Dexit-trussel helt uoverskuelig. Brexit-forløbet viser, hvor kompliceret det er at forlade EU. At tro, at EU skulle igangsætte denne proces uden solidt grundlag i EU-traktaten, er helt ude i skoven.

For det tredje behøver EU slet ikke EMRK for at beskytte de grundlæggende rettigheder. EU har sin egen »menneskerettighedskonvention« i det Charter om Grundlæggende Rettigheder, som er skrevet ind i EU-traktaten. Charteret fortolkes af EU-Domstolen, og Danmark er bundet af det også efter et farvel til EMRK.

For det fjerde er EU’s forhold til EMRK i sig selv uafklaret. En protokol til EU-traktaterne giver unionen mulighed for at tiltræde EMRK. Men EU-Domstolen har ved en plenumudtalelse af 18. december 2014 modsat sig, at EU kan udnytte den hjemmel.

Men allervigtigst har EU-traktaten – som det også fremgår af ministersvaret – en fremgangsmåde til brug over for medlemslande, som krænker menneskerettighederne. Reglen forudsætter, at medlemslandet »groft overtræder de værdier«, som unionen bygger på. Den blev sidste år anvendt over for Polen, der efter en domstolsreform ville tvangspensionere en tredjedel af sine højesteretsdommere.

Et ønske, der kan eksekveres

Er det virkelig sandsynligt, at vore EU-partnere med denne regel i hånden vil søge at forhindre udmeldelse af en konvention, som EU-traktaten ikke pålægger os at være medlem af, som EU’s egen domstol har afvist at lade EU blive medlem af, og som alene har til formål at undgå politisk uønskede, dynamiske fortolkninger?

Næppe. Men skulle det ske, vil vi i første række skulle i en dialog med EU-Kommissionen. Den dialog måtte vi jo så tage. Og skulle argumenterne mod os være tilstrækkeligt tungtvejende, tja så måtte vi jo melde os ind igen.

Justitsministerens politiske skrækscenarier ved en udmeldelse er derfor både udokumenterede og usandsynlige. Er der et politisk ønske om at forlade EMRK for at undgå EMD’s dynamiske fortolkninger på politisk følsomme områder, kan de folkevalgte eksekvere det, hvis de vil.

I udlandet vil man utvivlsomt anse et sådant skridt som opsigtsvækkende og vidtgående. Men skridtet er på mange måder mere regulært end det, andre af vore EMRK-partnere tager, når de blot ignorerer EMD-domme, som de er utilfredse med.

Truslen om udmeldelse af EMRK er en slagkraftig og regelret måde at udsætte EMD for de checks and balances, som domstole almindeligvis er underlagt i civiliserede samfund.