Konventioner kan tolkes – heldigvis

Debatten om konventioner er forsimplet. Det handler ikke om for eller imod, det handler om tolkning.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

FNs flygtningekonvention er ratificeret af 145 lande, herunder alle vestlige lande. Australien, som har fået massiv kritik for sin hårde asylpolitik og sine meget barske flygtningelejre på nærliggende øer, har underskrevet konventionen. Alle europæiske lande har underskrevet konventionen, herunder Ungarn, Polen og Tjekkiet, som nægter at modtage flygtninge fra muslimske lande.