Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

FN-pagt kan hjælpe, når vi vil sende migranter tilbage

Ja, Danmark skal skrive under på FNs nye migrantpagt. FN-papiret kan trods sin overflod af politisk korrekthed bruges som et værktøj for en realistisk udlændingepolitik.

TOPSHOT-SPAIN-EUROPE-MIGRANTS
De drømmer om en ny tilværelse i Europa. En båd med 157 mennesker ombord på vej mod den spanske kyst. Fotograferet 8. september 2018; kort før den spanske kystvagt bragte alle i land. Foto: Ritzau / Scanpix / AFP / Marcos Moreno Fold sammen
Læs mere
Foto: MARCOS MORENO

Når man læser FNs nye migrantpagt, virker dele af teksten som taget ud af en kliché om et globalistisk angreb på det nationale demokrati. Internationale diplomater har forhandlet sig frem til en erklæring, hvor de giver befolkningerne en forelæsning om, hvordan de skal acceptere flere veje til lovlig indvandring.

Migration er nemlig både en uafvendelighed og en fordel, lyder det, og derfor forpligter landene sig også til at påvirke den offentlige debat for at fremme en mere »realistisk, human og konstruktiv opfattelse« af migration og migranter.

FN-pagten, som lyder det fulde navn »Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration«, er politisk korrekthed på internationale steroider, og derfor kan det ikke undre, at teksten har ført til protester i en række lande. Herhjemme har Dansk Folkeparti længe kritiseret FN-pagten for at lukke en bagdør op for ny indvandring til Danmark. De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, har sluttet sig til kritikken, mens hans partiformand, justitsminister Søren Pape Poulsen, fastholder, at Danmark trods alt bør skrive under.

Debatten må hilses velkommen, da udlændingepolitik er et uhyre vigtigt område for de nationale demokratier. Vi diskuterer i forvejen, hvad EU og internationale konventioner kan binde os til. Skal vi nu også følge en ny FN-erklæring om migration?

En nærlæsning af den omstridte erklæring kan dog afklare nogle ting: FN-pagten er ikke juridisk bindende. Det vil sige, at den ikke tåler sammenligning med for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. FN-pagten består alene af politiske hensigtserklæringer, og når den taler om at åbne for lovlige veje til migration, er der jo noget Danmark i forvejen gør helt uproblematisk.

Det hører også med til billedet, at mange af de mest rabiate forslag i FN-pagten alene er opstillet som mulige initiativer, landene kan tage. Det gælder fx en bekymrende formulering om at fratage medier offentlig støtte, hvis de promoverer intolerance eller racisme – hvilket kunne lægge op til en farlig politisering af mediestøtten.

»Med den nye FN-pagt i hånden vil EU og Danmark alt andet lige have et nyt argument for at få bl.a. nordafrikanske lande med på aftaler om tilbagesendelse.«


Der står også fornuftige ting i pagten: Den slår fast, at hvert land suverænt selv fastlægger sin udlændingepolitik – og at landene kan skelne mellem flygtninge, som nyder beskyttelse i international ret, og migranter, der ikke har særlige rettigheder. Danmark har også kæmpet for at få skrevet ind, at lande skal tage egne statsborgere tilbage, hvis de er blevet afvist som illegale migranter i andre lande.

Det er i forvejen en international forpligtelse at tage egne statsborgere tilbage, men det kniber ofte med at få den forpligtelse omsat til virkelighed. Med den nye FN-pagt i hånden vil EU og Danmark alt andet lige have et nyt argument for at få bl.a. nordafrikanske lande med på aftaler om tilbagesendelse eller opsamlingslejre for migranter. Det er det bedste argument for faktisk at skrive under på erklæringen.

Det, der nu mangler, er en dansk stemmeforklaring, som nok vil blive afleveret sammen med andre EU-lande for at markere nogle »røde linjer«. Herfra må vi opfordre til, at regeringen gør det klart, at den danske stat under ingen omstændigheder vil forpligte sig til at påvirke danskerne til at mene noget bestemt om migration. FN-pagtens formuleringer på det område er helt uantagelige, selv om de ikke er juridisk bindende.

PIERRE COLLIGNON