Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I en opsigtsvækkende dom fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sidste uge, at en østrigsk kvindes ytringsfrihed ikke blev krænket, da hun i 2011 blev dømt for at kalde den 56-årige muslimske profet Muhammeds forhold til en niårig pige ved navn Aisha for »pædofili«. Ifølge domstolen i Strassbourg overskred kvindens udtalelser under et seminar om islam »de tilladte grænser for objektiv debat«, og derfor gjorde de østrigske domstole ret i at straffe kvinden, hvis udtalelser fremstod som »et groft angreb på islams profet, som kunne opildne til fordomme og true den religiøse fred.«