Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Grav Bispeengbuen ned - men husk bilisterne undervejs

Konsulentvirksomheden Rambøll har vurderet, at anlægsarbejdet vil tage tre år, hvor det må formodes, at vejkapaciteten under anlægsarbejdet i bedste fald vil være halvdelen af den eksisterende. Tre år er lang tid, hvor 50.000 bilister dagligt skal leve med kraftigt forøgede rejsetider.

dfdf
Bispeengbuen skal muligvis erstattes af en tunnel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

I den seneste tid er debatten omkring Bispeengbuen igen blusset op. Der er nu angiveligt flertal for, at staten overdrager vejstrækningen til Frederiksberg og Københavns kommuner, hvilket har givet fornyet liv til de to kommuners drøm om at fjerne Bispeengbuen og i stedet lægge trafikken ned i en tunnel.

Bispeengbuen er oprindeligt et gammelt vejanlæg og tænkt som del af en ikke-gennemført trafikplan for København. Vejen er således skabt i en anden tid, og spørgsmålet er, om ikke netop tiden er løbet fra den 50 år gamle vejkonstruktion. Det er nok de færreste, der i dag anser Bispeengbuen som en forskønnelse af hovedstaden. Ikke desto mindre er vejen en vigtig og uundværlig hovedfærdselsåre ind og ud af København. Således benyttes strækningen hver dag af omkring 50.000 køretøjer.

For FDM og de danske bilister handler det om at sikre bedst mulig mobilitet med færrest mulige gener. Derfor er vi også som udgangspunkt tilhængere af en nedgravet tunnel. Afgørende er, at vejen er i stand til at håndtere trafikmængden og dermed sikre mobiliteten ind og ud af hovedstaden. Derfor er FDM enig med transportminister Ole Birk Olesen (LA) og Frederiksbergs viceborgmester Jan E. Jørgensen (V) i, at en fremtidig udformning af vejen naturligvis skal have mindst samme kapacitet som den nuværende vej. Alt andet ville betyde forringet mobilitet, forøget trængsel og mere spildtid i trafikken.

Dennis Lange Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lange SH.

Skybrudssikring

Som sidegevinst til en tunnel nævnes ofte muligheden for at etablere skybrudssikring i området. I forlængelse heraf blev det på et tidspunkt foreslået at lade i hvert fald det ene tunnelrør agere regnvandslager ved skybrud. En sådan løsning vil selvsagt være uacceptabel. Det er ikke løsningen at lade en så vigtig færdselsåre agere regnvandsbassin. Tværtimod skal man gøre alt for, at vandet ikke hober sig op på kørebanen – både af hensyn til fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Skybrudssikring, der ikke involverer vandlagre på kørebanen, er derimod sund fornuft.

Den helt store udfordring ved at lægge vejen i en tunnel er, hvordan man vil håndtere trafikken under anlægsfasen. Konsulentvirksomheden Rambøll har vurderet, at anlægsarbejdet vil tage tre år, hvor det må formodes, at vejkapaciteten under anlægsarbejdet i bedste fald vil være halvdelen af den eksisterende. Tre år er lang tid, hvor 50.000 bilister dagligt skal leve med kraftigt forøgede rejsetider. Det er også værd at erindre, at der ikke er andre parallelruter med nævneværdig kapacitet, der kan tage toppen af presset. Hvis Frederiksberg og Københavns kommuner lykkedes med at føre planerne om en tunnellægning af Bispeengbuen ud i livet, er det derfor helt afgørende, at trafikken under anlægsarbejdet generes så lidt som muligt, og at den nuværende vejkapacitet opretholdes før, under og ikke mindst efter anlægsfasen. I modsat fald går trafikken og byen i stå.