København og Frederiksberg mødes med transportminister Ole Birk Olesen (LA) senere denne måned. Med til mødet har man et krav om, at staten skal være med til at betale for nedrivning af Bispeengbuen. Staten ejer Bispeengbuen, og har dermed et ansvar for at skabe en bedre løsning for området, efter at Bispeengbuen har bidraget med forurening og støj i 50 år.
Hvis der ikke indgås en aftale om en ny løsning, vil staten bruge 125 mio. kr. på at levetidsforlænge Bispeengbuen, så den kan stå i mindst 55 år mere. Transportminister Ole Birk Olesen siger til Politiken: »Bispeengbuen opfylder sit trafikale formål som vigtig vejforbindelse mellem København og Nordsjælland«. Der er dog en lille åbning til forhandling, fordi transportministeren gerne vil af med ansvaret for Bispeengbuen.
Det er nu, vi får at se, om regeringen vil stoppe »hovedstadsmobningen« og gøre noget konkret. Indtil nu har hovedstadspolitikken båret præg af signalpolitik og meget langsigtede planer (læs: efter valget). Regeringen har brugt det meste af en uge på at lancere udspil om støj og ren luft, som en trafikforsker i Berlingske kalder »signalpolitik«. Lynetteholmen, som er en plan om at bygge en ø til fremtidens tilflyttere anno 2070, har også fyldt rigtigt meget, selv om regeringen ifølge Ole Birk Olesen bekoster »cirka nul kroner« til den.
Hvad med os, der allerede bor i byen?
Det er fint at tænke langsigtet og at tænke på fremtidens tilflyttere, men hvad med os, der allerede bor i byen? Staten betaler rask væk infrastruktur i hele resten af landet, så hvorfor skal alt koste »nul kroner« i hovedstaden? Som Jan E. Jørgensen (V) siger i artiklen, er det et udtryk for, at staten »vælter omkostninger« over på hovedstadens beboere. Og det er en væsentlig grund til, at boliger er så dyre, og at vores grønne områder er under pres.
Der er stort potentiale i at gøre Bispeengen til et nyt bylandskab, hvor byudvikling og en skybrudspark går hånd i hånd med historien i området.
Bispeengbuen har nu givet os støj og forurening i 50 år, som påvirker vores helbred negativt. Motorveje i 2. sals højde gennem tætte boligkvarterer er normalt noget, vi kender fra ghettoer i USA. Det er ikke Danmark anno 2018 værdigt.
Bispeengbuen bidrager også til oversvømmelser ved skybrud, og til sommerens overophedning af byen, som gav en overdødelighed blandt vores ældre borgere. Der skal handles på en by med færre asfalt- og betonflader og mere vand og trædække. Staten har et ansvar, selv om vi »bare« er hovedstadsborgere.
Der er stort potentiale i at gøre Bispeengen til et nyt bylandskab, hvor byudvikling og en skybrudspark går hånd i hånd med historien i området: Arne Jacobsens Novozymes-bygninger og åbning af et stykke af den historiske Ladegårds Å, som har forsynet vores hovedstad med vand gennem 500 år. En ny Bispeeng vil også binde byen sammen i en grøn infrastruktur helt ude fra forstæderne, ind gennem Grøndalsparken, til Lundtoftegade-højhusene og Ågadeparken.
Vi vil nøje følge regeringens ageren i denne sag. Det er tid til, at staten investerer i hele Danmark og Bispeengen er et godt og konkret projekt at starte med nu.
