I årtier har man kunnet placere danske partier på et to-dimensionalt diagram med en fordelings- og en værdipolitisk akse. Ligeså længe har der eksisteret en tredje akse i lokal københavnerpolitik, for og imod privatbilisme.
Da jeg i sin tid startede som nyvalgt borgerrepræsentant, blev jeg fortalt, at trafikpolitik er som fundamentalistisk religion på rådhuset. Mit autosvar var, at politikere ikke skal blande sig i, hvilke transportmidler folk foretrækker. Det mener jeg i princippet stadig, men efter at have boet nogle år i først Bangkok og nu Singapore, er min holdning farvet af en mere pragmatisk tilgang.