Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Børsbarometer: Pundet jubler over britisk valg – og Johnson kan sende det til højeste kurs i tre år

Briterne skal til valg igen, igen i næste uge, og meningsmålinger peger på, at Boris Johnson får lov at fortsætte som premierminister. Det begejstrer investorerne, der har sendt pundet op til en kurs på 8,85 kroner. Og det kan hoppe endnu højere, hvis Johnson får fikset Brexit i januar.

Udsigterne til, at Boris Johnson og hans konservative parti vinder parlamentsvalget i næste uge, har fået investorerne i højt julehumør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Vi skal til det igen. At tale om Brexit. For torsdag 12. december går briterne for tredje gang på fire et halvt år til parlamentsvalg, der reelt er en afstemning om Storbritanniens farvel til EU.

Meningsmålinger lige nu peger på en sejr til Det Konservative Parti og den siddende premierminister, Boris Johnson, hvilket formentlig vil føre til Brexit 31. januar – den nuværende deadline.

Udsigten til et flertal for »Bojo« – som briterne kalder Boris Johnson – har varmet gevaldigt op under pundet. I løbet af ugen er valutaen steget til 8,85 kroner, hvilket er den højeste kurs siden april 2017 og en stigning på 6,5 procent siden midten af oktober. Det er et kæmpe spring i valutaverdenen.

Samtidig er britiske aktier med et indenrigsfokus – listet i indekset FTSE 250 – spurtet otte procent​ siden oktober. Det kan virke underligt, at både pundet og aktier stiger så voldsomt på udsigten til Brexit, når de reagerede med enorme fald efter afstemningen i 2016. Faktisk har britiske aktiver længe været blandt investeringsverdenens mest uelskede papirer. Men investorerne er efterhånden så dødtrætte af Brexit-usikkerheden, at en snarlig afklaring gennem en konservativ sejr bliver taget imod med kyshånd.

At Johnson allerede har forhandlet en skilsmisseaftale på plads med EU, gør bare omstændighederne endnu bedre. Det betyder nemlig, at et hårdt Brexit indtil videre er udelukket, og det har længe været en af investorernes allerværste frygt. Goldman Sachs regner med, at et blødt Brexit 31. januar kan skubbe pundet op til 9,10 kroner over de næste måneder. Det vil være den højeste kurs siden Brexit-afstemningen i juni 2016.

11 måneder til handelsaftale

Men et blødt Brexit i januar betyder ikke, at skilsmissen er overstået. Det er faktisk først dér, det rigtigt hårde arbejde begynder: At få forhandlet en handelsaftale med EU hjem. Der er afsat en særlig overgangsperiode til forhandlingerne, der udløber ved udgangen af 2020. Johnson har altså kun 11 måneder til at få den i hus, og eksperter vurderer, at det er umuligt. Til sammenligning tog det EU og Canada syv år at lande en handelsaftale.

Jo nærmere vi kommer udgangen af 2020 uden en handelsaftale, jo mere nervøse kan vi forvente, at investorerne bliver. Et absolut flertal til Johnson på torsdag kan altså på den korte bane give pundet et ekstra løft, men i løbet af det næste år igen trække den britiske valuta ned. Det kan derfor ende med at blive en win-lose situation, omend det fra markedets perspektiv er det mest tiltrækkende lige nu.

Pundet frygter Corbyn

I den helt anden lejr ligger Jeremy Corbyn, leder af oppositionspartiet Labour, nemlig. Corbyn vil nationalisere forsyningsselskaberne, hæve virksomhedsskatterne, indføre kortere arbejdstid og øge de offentlige udgifter. Kort sagt, han er kapitalisternes, virksomhederne og investorernes mareridt. Det er som udgangspunkt dårligt nyt for pundet og engelske aktier.

På den anden side har Corbyn efter lidt vægelsindethed lovet, at befolkningen kan få lov at stemme om Brexit igen. Det åbner en potentiel vej for, at skilsmissen helt bliver aflyst, og vi dermed kan glemme de seneste tre års kaos. Det ville være rigtigt godt for pundet, men samtidig ville der også gå endnu længere tid, før vi får en endelig afklaring. Fordelen ved intet Brexit bliver altså opvejet af ulempen ved flere års usikkerhed, og kombineret med Corbyns økonomiske politik ville en Labour-sejr formentlig føre til et svagere pund.

I øjeblikket er det dog det mindst sandsynlige scenarie. Analytikere frygter derimod, at valget ender et sted midt imellem og holder Storbritannien fast i det politiske dødvande, der har plaget landet de seneste tre år. Hvis hverken Det Konservative Parti eller Labour får et absolut flertal, bliver udfaldet formentlig en konservativ mindretalsregering, der ligesom nu ikke kan blive enig om et blødt, hårdt, udskudt eller slet intet Brexit.

I værste fald øger det risikoen for, at Storbritannien ved et uheld forlader EU i slutningen af januar uden en skilsmisseaftale, simpelthen fordi parlamentet ikke kan stemme noget igennem. Ifølge den hollandske bank ING vil det formentlig på den korte bane sende pundet tilbage i en kurs på 8,29 kroner.

Det skal du holde øje med i næste uge

  • Mandag kommer der tal for Tysklands eksport og import i oktober og investortillidsdata for EU i december. Hold også øje med, hvordan markedet reagerer på eksport- og importdata fra Kina, der kommer ud søndag morgen.
  • Tirsdag begynder med inflationstal fra Kina og senere på formiddagen er ZEW-indikatoren, der måler analytikernes forventninger til tysk økonomi, i fokus.
  • Onsdag tegner til at blive stille i Europa, men i USA er der rentemøde i den amerikanske centralbank, efterfulgt af en pressekonference med centralbank-chef Jerome Powell.
  • Torsdag står i Storbritanniens tegn, da briterne stemmer i det tredje parlamentsvalg inden for fire et halvt år. Derudover holder både den europæiske og schweiziske centralbank rentemøder, og Tyskland kommer med inflationstal.
  • Fredag holder Det Europæiske Råd møde, og i USA kommer der data for detailsalget i november, der dækker det vigtige Black Friday-udsalg.

Tre observationer fra mine kilder

1. Lave renter så langt øjet rækker
Selv hvis det var muligt, skal vi ikke ønske os, at renterne kommer til at stige lige foreløbig, siger Matt King, rentestrateg hos den amerikanske bank Citi. Han forklarer, at på grund af finansverdens afhængighed af lave renter vil en overgang til mere normale niveauer hive os igennem »helvede«, før vi kommer ud på den anden side. Enten vil højere rente nemlig føre til deflation og konkurser, eller også er renteforhøjelser nødvendige på grund af virkelig høj inflation. Under alle omstændigheder vil det få bobler på finansmarkedet til at briste, siger Matt King.

2. 2019 var exceptionel – hav lave forventninger til 2020
Med aktier oppe ca. 20 procent i 2019 har det været et forrygende aktieår, og desværre kan vi ikke regne med, at markedet fortsætter op ad i samme tempo i 2020, siger Andreas Østerheden, nyudnævnt chefstrateg i Nordea. Han anbefaler, at man modererer sine forventninger til sit investeringsafkast næste år og ikke forsøger at jage højrisikable investeringer for at tjene flere penge. Hvis der kommer en krise, vil de nemlig blive særligt hårdt ramt, så det er vigtigt også at have nogle sikre statsobligationer i sin portefølje, selv om de er dyre i øjeblikket, siger Østerheden. Nordea ser aktier give et afkast på 5-12 procent næste år.

3. Handelskrig største trussel mod aktier
Aktier verden over faldt i løbet af ugen, da Trump såede usikkerhed om, hvorvidt der kommer en handelsaftale. Bank of America Merrill Lynch skriver i sin ugentlige rapport, at handelskrigen fortsat er den største trussel for aktiers fremtid, og der ikke er nogen garanti for en løsning inden 15. december, hvor Trump har truet med at lægge yderligere straftold på en række kinesiske varer. Bank of Americas såkaldte Bull & Bear-indikator er i øjeblikket neutral, hvilket signalerer, at man hverken skal købe eller sælge aktier i øjeblikket.