Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Valg er en ussel påmindelse om det forsømte erhvervsliv

»Trygt igennem usikre tider,« smiler statsministeren indladende på en valgplakat med samme omfang som en parkeringsplads. Det kræver nok sin selvstændige erhvervsdrivende ikke at hente en stige og forsøge at kradse den ned med neglene. Der er intet at sige til, at tilliden til politikerne er lig nul. At smykke sig med lånte fjer er hverdag ved valg. Stemmejagtsæsonen er skudt i gang.

Uheldige ordvalg, ordbilleder og forbandede valgplakater er en sørgelig side af valgene hvert fjerde år, skriver Esther Dora Rado. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er vi klar til sloganerne? Ordspillene? »Velgørenhedens Charlies Angels«? »Trygt igennem usikre tider«? »Flere varme hænder«?

Det sørgeligste ved valg – hvis vi ser bort fra uheldige ordvalg, ordbilleder og forbandede valgplakater, der får byen til at ligne en skraldespand – er den evige reminder om, at erhvervslivet aldrig får noget flertal. Det har Ikke en chance. Det har utrolig få repræsentanter højt oppe. Det får aldrig reel indflydelse. Det skal igen fremstilles som rige kapitalister, selvom vi taler om små selvstændige, spæde virksomheder og mennesker bag, der har fået tæsk i den seneste og stort set alle andre kriser.

Det er afhumaniseringen af dem, der driver en forretning, selvom de ikke er Mærsk, i modsætning til kanoniseringen, fremhævelsen og de mange lovprisninger af dem, der er offentligt ansatte eller afhængige af sektoren.

Tilmed en skelskabende afhumanisering, der skaber kløft imellem arbejdstager og arbejdsgiver og gang på gang danner indtryk af, at det er både passende og fair, at erhvervslivet selv må klare sig igennem usikre tider, mens stort set alle andre skal have tilskud og empati.

Så med dette in mente er folketingsvalg intet mindre end en ussel og sørgelig reminder om, at de, der bidrager mest, har mindst at skulle have sagt i Danmark – og må leve med det.

Nu står vi foran en ny krise, der især kan ramme de virksomheder, som i forvejen er i knæ. Dem som er afhængige af varme og lys og at få besøg af forbrugere, der har lyst til at hygge sig en stund: nemlig den stærkt trængte oplevelsesøkonomi.

Presset på pengepungen i den helt almindelige danske husholdning er så stort, at 40 procent har skåret ned på den slags udskejelser, som branchen sidst overlevede gennem takeaway og andre kreative løsninger. Det viser en undersøgelse fra DI Turisme og Oplevelser.

Men hvem står og slår på tromme for dem? Der er fandeme langt imellem snapsene. Jovist kommer vi til at se en politiker på det obligatoriske svinefarmbesøg for at vise, at der lyttes til landbruget. Det er der jysk muld og gode billeder i.

Men der er ikke er nogen, der »går til valg på«, at man har talt med små virksomheder, som skal kunne sikre arbejdspladser, og har fundet ud af, hvordan man konkret vil hjælpe dem igennem krisen nu.

Ja, der er forholdsvis lidt fokus på, hvor meget pris man sætter på erhvervslivet, og hvordan man vil blive bedre til at støtte det.

Men o.k., hvad mere kan man forvente, når en minister kan finde på at sige, at ingen jo har tvunget virksomheder til at optage coronalån, selvom regeringen selv opfordrede virksomhederne til at gøre det for at holde hånden under medarbejderne. Eller når politikere kan slå sig op på slogans som »velfærd eller skattelettelser«, som om de var diametrale modsætninger. En fornærmelse imod enhvers intellekt.

Den sidste del af et indlæg plejer at være den konstruktive. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Til det var der nok behov for, at politikerne var lidt mere konkrete selv. »Change the system« leder ikke til noget som helst inden for de rammer, man klamrer sig til. Så man må bare erkende, at i det demokratiske system, vi har, findes der en begrænsende ekskludering af erhvervslivet og dem, der driver erhverv – eller tjener penge.

Valg klinger hult, når den eneste sandhed er, at der er flest stemmer i alle andre end virksomhederne. Så det er den kurv, æggene lægges i. Og de, der lægger æggene andre steder, de kommer ikke til magten. Så lige meget hvad har erhvervslivet mere eller mindre tabt. Som sædvanlig. Deprimerende. Det var bare det.

Esther Dora Rado er iværksætter og brandingekspert