Overdommerne: Superprofessor er til både lastbiler og silketoppe – nu bliver han belønnet med millionhonorar

Ugens største optur tages af bestyrelsesformanden for transportgiganten DSV Panalpina, Thomas Plenborg, som har fået et velfortjent lønhop. CBS-professoren favner bredt og klarer både regnskabsanalyse, silkeundertøj og lastbiler i sin vidtspændende karriere, hvor DSV Pinalpina med sin omsætning på knap 116 mia. kroner er kronjuvelen.

Førstepladsen deler Plenborg dog med serieiværksætteren Martin Thorborg, som overdommerne anbefaler gøres til genstand for et eksperiment. Selvom det er slut-forbudt at tjene penge på daginstitutioner, så giv denne dygtige og sympatiske kapitalist chancen for at vise, hvad han kan drive det til med en børnehave.

Blandt kandaterne til ugens nedture er selvfølgelig formanden for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher, som nu har fået forbud mod at behandle ansøgninger om bevillinger fra »redeskiderne« fra Aarhus Universitet.

Men overdommerne har allerede haft fat i kraven på nanoprofessoren, og han får tæsk af ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen og den detroniserede kendismægler Peter Norvig.

Den første har fået en bøde på over en halv milliard kroner, som det formentlig kommer til at knibe med at betale. Den anden forstår ikke, hvordan man gebærder sig, når man vil anlægge sag ved domstolene.

UGENS NEDTURE

1. Lizette Risgaard: Sammenligner æbler og pærer

Ethvert klynk eller støn fra landets selvstændige mødes med et overdøvende modangreb fra fagbevægelsen og ikke mindst FH-formand Lizette Risgaard. I fagbevægelsens verden har lønmodtagerne det altid hårdest, selvom Danmarks Statistik kan påvise, at medianlønnen for en selvstændig ligger cirka 20 procent lavere end medianlønnen for en lønmodtager.

Ingen tror rigtigt på, at Lizette Risgaard mener det, når hun på Twitter skriver, at det var »godt«, at coronahjælpen til selvstændige hæves til 30.000 kroner svarende til den maksimale sats for lønkompensationen. Tværtimod lader Risgaard forstå, at det er uretfærdigt, at kriseramte selvstændige skal behandles bedre end ledige på den maksimale dagpengesats på godt 19.000 kroner.

Virkeligheden er, at selvstændige, som mister deres virksomheder og ryger på dagpenge, heller ikke får mere end den maksimale dagpengesats på 19.000 kroner. Alle midler bruges af fagbevægelsen i den enøjede kamp for deres medlemmer. Senest at sammenligne æbler og pærer.

2. Peter Norvig: Forstyrrede byretten og blev ydmyget

Overdommerne glæder sig dagligt over at leve i et retssamfund, hvor selv folk med tilsmudsede generalieblade kan søge retfærdighed. En af dem er tidligere ejendomsmægler Peter Norvig, som har fået danmarkshistoriens største bøde på 500.000 kroner i mæglernes disciplinærnævn.

Det synes Norvig var så forkert, at han indbragte bøden for Københavns Byret. So far so good. Men den detroniserede ejendomsmæglerkendis fik aldrig betalt retsafgiften til byretten, som derfor afviste sagen.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er forarget over, at folk som Norvig bare kan køre deres forretning uden at betale deres bøder og kræver action fra erhvervsminister Simon Kollerup (S). Peter Norvig ligner en færdig mand.

3. Kenneth Schwartz: Så fik vi ham endelig – eller gjorde vi?

Ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz er et af de børn, det pæne selskab ikke vil lege med. Han har fået skylden for Roskilde Banks krak, fået betinget fængselsdom for skattesvig og snydt med afgifter på luksusbiler.

I 2018 begyndte han at opkøbe boliger på tvang og sælge dem med stor profit, blev stævnet af statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, og nu er han dømt til at betale ikke mindre end 565 mio. kroner i erstatning. Det er alligevel en sjat.

Hans advokat drømmer om at have ført sagen for en »almindelig« person i stedet for en type som Kenneth Schwartz. Ja ja, enhver har lov til at drømme – også Finansiel Stabilitet. Hvis selskabet tror, at det nogensinde ser noget til de 565 mio. kroner, som tillagt renter og omkostninger når op i nærheden af en milliard kroner, sker det vist samtidig med, at der er to fredage i én uge.

UGENS OPTURE

1. Thomas Plenborg: Professor med sans for transport og silketoppe

CBS-professor i regnskab og revision Thomas Plenborg hører til den lille eksklusive forskerskare, som har taget springet fra elfenbenstårn til toppen af det pulserende erhvervsliv.

Thomas Plenborg blev først næstformand og for halvandet år siden så formand i DSV, og han kan glæde sig over en lønforhøjelse, som presser hans formandshonorar op over to mio. kroner

DSV-formanden behøver dog ikke hænge sig i småpenge. Han er nemlig storaktionær og bestyrelsesformand i modefirmaet Rosemunde og bestyrelsesformand i holdingselskabet med det poetiske navn Everyday Luxury Feeling.

Modefirmaet tjente i seneste regnskabsår 22 mio. kroner på bundlinjen og har i årevis betalt nydelige udbytter til blandt andre Plenborg, som siden 2013 har bogført en indtjening på 42 mio. kroner i sit personlige holdingselskab. Det er ikke kun silketoppe, der giver en daglig luksusfornemmelse.

2. Martin Thorborg: Opret en børnehave, Thorborg

Hvad er bedre end iværksættere? Det er succesfulde iværksættere. Martin Thorborg kommer brølende ud af coronakrisen med en stigning i omsætningen på det digitale regnskabsprogram Dinero på 35 procent, så virksomheden nu omsætter for 78 millioner kroner og og tjener 26 millioner på bundlinjen – et hop på 17 procent.

Martin Thorborg leverer kapitalisme, når det er bedst. Ideen i Dinero er at levere billige regnskabssystemer, så man kan spare penge på revisoren. Under coronakrisen gik Dinero videre og ydede brugersupport gratis, ligesom Dinero indbyggede et system, så virksomhederne automatisk fik besked på, om de kunne søge hjælpepakker. Det er da smart. Thorborgs enkle logik er den, at gode kunder er kunder, som ikke går konkurs.

Hvis Martin Thorborg ville gøre verden en tjeneste, skulle han åbne en privat børnehave. Politikerne vedtog sidste år et forbud mod at trække overskud ud af private børnehaver, hvis man vil have offentligt tilskud. Forslaget var tåbeligt dengang, men nogen må nu gøre det hårde arbejde med at udstille, at markedsøkonomi er bedre end planøkonomi – også når det gælder børn.

3. Bjarne Corydon: Kontante fordele – også for Skat

Landets tidligere finansminister og Børsens nuværende chefredaktør samt administrerende direktør, Bjarne Corydon, springer ud som købmand. Dagbladet Børsen lancerer en fordelsklub for abonnenterne, så de kan få rabatter på alt fra porcelæn til Michelin-restauranter. Det er lidt som i gamle dage, da alle flyselskaberne lancerede deres klubber, så man kunne optjene point til en ferierejse betalt af arbejdsgiverens rejsebudget.

Overdommerne formoder, at Corydon har styr på skatten, så det ikke går med Børsens fordelsprogram som med flyselskabernes, da skattevæsenet opdagede pointfinten. Revisorerne i PwC skriver om flybilletterne, at »medarbejderen er skattepligtig af værdien af frirejsen/overnatningen, som anvendes privat, hvis arbejdsgiveren har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har udløst point til en frirejse/overnatning«. Den logik gælder nok også arbejdsgiverbetalte avisabonnementer. Måske Børsen håber på, at rabatterne aldrig overstiger bagatelgrænsen på 1.200 kroner og har sikkert også en smart løsning på skatteindberetningen for medlemmerne af klubben.

Fordelsklubben er både en god nyhed for Børsens abonnenter og for den øvrige erhvervspresse. Nu kan Børsen ikke længere lave troværdig og kritisk journalistik om fordelsklubber eller om bestyrelsesuddannelser, for dem tilbyder mediet også. Det er også tvivlsomt, om avisen vil være særlig kritisk over for Danske Bank, som betaler for klimajournalistikken.