Tallet 960 milliarder kroner siger egentlig det hele. Pensionsgiganten er ikke bare Danmarks suverænt største pengetank. Den er en af Europa største med 5,3 millioner kunder – nemlig stort alle danskere over 16 år. Man kan ikke vælge, om man vil med i ATP. Det skal man, for det er lovpligtigt at betale sit ATP-bidrag på 94,65 kroner om måneden.

Hvis man ikke lader sig imponere af den rå kapitalmagt på knap 1.000 milliarder kroner og de 5,3 millioner medlemmer, kan man i stedet notere sig, at den seneste nationalbankdirektør, Lars Rohde, blev hentet fra topjobbet i ATP. Formanden for ATP er den økonom, som har formet en række af de støre økonomiske reformer i Danmark i de seneste årtier, nemlig professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Hertil kan føjes, at bestyrelsen er sådan sammensat, at overenskomstforhandlingerne i Danmark i praksis kan lukkes på ATPs bestyrelsesmøder. Det er en ganske opsigtsvækkende magtkoncentration.