Tilhængerne af en gældsætning af Danmark efter coronakrisen kan næppe begribe deres held. Midt i den ophedede debat om argumenterne for eller imod at droppe årtiers ansvarlighed i den økonomiske politik lander danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt som en gave til gældsfolket.

»Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden,« sagde en stolt klimaminister Dan Jørgensen (S) forleden dag.