Hvis Danmark skal gældsættes, skal der findes svar på disse fem spørgsmål

Man skal være både døv og blind for ikke at have opdaget, at der er masser af politik og ideologi i gældsdebatten. Hele venstrefløjen og dens økonomer er begejstrede for, at der nu både i Danmark og internationalt er debat om, hvilken rolle finanspolitikken og staten skal spille i økonomien, ligesom venstrefløjen gerne ser er opgør med 38 års reformpolitik. Her er fem gode spørgsmål, der mangler svar på i gældsdebatten, skriver Berlingskes erhvervsredaktør.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard vil gerne undersøge om de finanspolitiske spilleregler fungerer, men er ikke fortaler for, at der ikke er regler. Overvismanden taler her ved Dansk Erhvervs Årsdag i 2020. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Økonomerne selv må knibe sig i armen. Uanset om det var statsministeren, som satte tændstikken til gældsdebatten med sine udtalelser i TV 2 om, at det var gammeldags og borgerligt at tænke over regningen efter coronakrisen, har blandt andre overvismand Carl-Johan Dalgaard, tidligere overvismand Michael Svarer og den unge økonomilektor Jeppe Druedahl leveret et vaskeægte comeback til økonomerne i den offentlige debat.

Har man den fordom, at gældsdebatten til syvende og sidst handler om, hvad den økonomiske videnskab leverer af bidrag til at løse Danmarks problemer, er det en god nyhed.