Sikke en ballade, statsminister Mette Frederiksen (S) udløser med sine udtalelser om, at det er »borgerligt« og »gammeldags« at gå op i statens gæld efter coronakrisen. Hvis der ikke allerede var dybe kløfter mellem højre og venstre om den økonomiske politik, er det lykkedes statsministeren at gøre dem endnu større.
»Det er en lidt gammeldags og måske også lidt en traditionel borgerlig måde at se det på. Jeg mener, at vi i Danmark har muligheden for at investere os ud af den krise, vi står i nu,« sagde Mette Frederiksen til TV 2, da hun blev spurgt om, hvordan man skal betale regningen efter coronakrisen.