Politiken bragte søndag et indspark i debatten om statsgælden under coronakrisen i et interview med to bankøkonomer, Andreas Steno Larsen fra Nordea og Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.
Her blev jeg – uden navns nævnelse – ophøjet til at være en af dem fra »aviser og visse meningsdannere«, der fører »noget, der minder om en kampagne med et budskab om, at vi er på vej ud over afgrunden på grund af stigende statsgæld«. Det er budskabet fra Andreas Steno Larsen, der i samme åndedrag slår fast, at »det er faktuelt forkert«.