Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Overdommerne: Nordjyllands bondehær gjorde oprør og vandt – Magnus Heunicke har mødt sin overmand

Ugens optur tager en nyslået nordjyde. Mød redaktøren, der fik genåbnet sin landsdel med truslen om at lukke København. Med opad styrer finansverdenens nye brutale erhvervskvinde. Ugens største nedtur tager Norwegian-formanden, som knap nåede at flytte fingrene, da Norge smække statskassen i.

Nordjyskes chefredaktør, Karl Erik Stougaard, sammenlignede sylespidst smitten i København og Nordjylland – nu er restriktionerne nordpå løftet. Bondehæren gjorde oprør og vandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

En sindig redaktør fik nok og gjorde oprør mod regeringen. Det er historien om Karl Erik Stougaard, ny chefredaktør på Nordjyske, som i denne uge kunne opleve triumfen at se regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opgive de fleste coronarestriktioner i Nordjylland flere uger før tid. Regeringen vil sikkert nægte, at de lytter til en avismand, som kun kæmper med pennen og ikke med magt. Men overdommerne ved nok, hvem nordjyderne skylder en lille tak – lederen af mindst den anden nordjyske bondehær i 500 år.

Ugens nedtur tager Norwegians formand. Han bad de norske skatteydere om statsstøtte til trods for, at hovedparten af flyflåden er placeret i Irland – og fik forståeligt nok nej. Kasi-Jesper ryger med ned efter sin personlige konkurs.

 

UGENS OPTURE

1. Søren Skou: Godt Mærsk ikke er en buste

Mærsks topchef leverede i ugens løb et flot regnskab og satte skingre kritikere af rederiets nye reklamefilm passende på plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hold da fast. Fordommene om Mærsk driver ned af væggen. Man får med tanke på en anden aktuel debat lyst til at glæde sig over, at gamle hæderkronede Mærsk ikke er en buste, man kan hælde i vandet, når en lektor i Nordisk og Filosofi – en slags forsker – ved Syddansk Universitet lancerer et malplaceret angreb på en rekrutteringsvideo: »Mærsk er en udbyttervirksomhed, der har bedrevet kolonial verdensdominans, så det sjasker,« skriver Bo Kampmann Walther i en klumme på Kommunikationsforum. Kommunikationseksperten Anna Thygesen vil hellere se »nogle ordentlige arbejdsforhold, hvor det ikke bare er en flok filippinere, der gør rent på et containerskib« – en lidt mere moderne måde at spille kolonikortet på.

En sjældent indigneret Mærsk-topchef trådte helt ud af sin normale fredsommelige stil på et pressemøde onsdag for at forsvare sin virksomhed: »Der er nogle, der nærmest er helt skuffede over, at de nu ikke kan fastholde alle deres fordomme om, hvor gamle, kedelige og konservative Mærsk er.« Man kan spørge, om Skou skal bruge tid på Janteloven, når den er værst. Sommetider skal man. Optur for det.

2. Ida Sofie Jensen: Hov, en ny magtfuld – og brutal – erhvervskvinde er skabt

Tryghedsgruppens formand, Ida Sofie Jensen er et godt bud på en tough erhvervskvinde, som er brutal nok til at spille med i toppen af dansk erhvervsliv. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR/Jon Norddahl.

Pludselig dukker hun op på radaren, formanden for ejerforeningen Tryghedsgruppen, som er majoritetsaktionær i forsikringsselskabet Tryg. Ida Sofie Jensen, til daglig CEO i  Lægemiddelindustriforeningen, kan om føje tid sidde på en uhyre magtfuld position i, hvad der bliver Skandinaviens største forsikringsselskab.

Formanden viste sin brutale side, da hun for nylig tvang Tryg til at udbetale udbytte til Tryghedsgruppen stik imod Finanstilsynets anbefaling – et træk, Tryg siden har undskyldt. Uden dog at ændre beslutningen.

Først skal Tryg selvfølgelig lykkes med sit opkøbsraid sammen med canadiske Intact og sætte sig på både Trygg-Hansa i Sverige og Codan i Norge – og halvdelen af danske Codan. Handlen vil godt nok reducere Tryghedsgruppens aktiepost fra 60 til 45 procent, men Ida Sofie Jensen vil straks gå i gang med at købe Tryg-aktier op for at nå op over den psykologiske grænse på 50 procent. Hun ligner én, der når det mål.

3. Karl Erik Stougaard: Tidens Skipper Clement beholder hovedet

Brønderslev mandag 9. november 2020. Alle borgere i syv nordjyske kommuner blev ramt af særlige restriktioner, der skulle gælde frem til 3. december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix.

Hvornår lukker København, var det gribende enkle spørgsmål, som Karl Erik Stougaard, ansvarshavende chefredaktør på Nordjyske, stillede på lederplads for få dage siden ledsaget af en sylespids sammenligning af smitten i København og Nordjylland. Nu har han sejret, fordi regeringen torsdag annoncerede, at de fleste restriktioner droppes i syv nordjyske kommuner.

Det var og er i lyset af, at myndighederne ikke kunne finde skyggen af den muterede coronavirus i Nordjylland, også svært at retfærdiggøre, at nordjyderne skulle tåle en hårdhændet nedlukning, mens københavnerne kan dalre omkring med lidt mundbind.

»Restriktioner, der opfattes som ulogiske og urimelige, fører til civil ulydighed, og det kan ikke komme som en overraskelse for nogen,« skrev Stougaard i sin leder. Han indskriver sig i en stolt oprørertradition. Tænk på Skipper Clement, som stod i spidsen for et bondeoprør i 1534. Stakkels Clement tabte med et brag i slaget ved Aalborg og blev henrettet og parteret. Stougaard beholder hovedet og skal hænge et billede af Clement op på sit kontor.

 

UGENS NEDTURE

1. Niels Smedegaard: Norwegian er irsk – Irowegian

Bestyrelsesformand for flyselskabet Norwegian, Niels Smedegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Nu forstår man bedre, hvorfor den norske stat smækkede kassen i. Norwegian har søgt konkursbeskyttelse, mens coronakrisen raser. Man skulle så tro, at den konkursbeskyttelse ville ske hjemme i Norge, hvor Norwegian er børsnoteret og har sit hovedkontor.

Nå, ikke. Det viser sig, at størstedelen af flyflåden – om end den er skrumpet – er ejet via irske datterselskaber. Det kunne så åbne alle mulige raffinerede spekulationer i følsomme spørgsmål om Norwegians skattepolitik. Det lader vi ligge, for lige nu handler det bare om, hvorvidt fem måneder er nok til at rekonstruere og redde Norwegian. Kassen er tom i løbet af første kvartal 2021, skriver Børsen.

Men for os andre står i hvert fald én ting klart: Selvfølgelig skulle den norske stat ikke redde et selskab, hvor aktiverne ligger i Irland. Måske en navneforandring kan få den irske regering til at træde til. Irowegian er også et godt navn.

2. Jesper »Kasi« Nielsen: Han spiller rollen som lille mand mod systemet til perfektion

Jesper Kasi Nielsen er Danmarks bedste i rollen som lille mand mod systemet. Nu er han personligt erklæret konkurs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Nu skaber Kasi-Jesper igen-igen-igen-igen og flere igen'er overskrifter og casher ind på klassikeren om den lille mand, der tromles af systemet – og vinder folkets sympati.

Nu er han erklæret personlig konkurs, og det er smykkegiganten Pandoras skyld, forstås, som ikke vil betale Kasi, hvad de skylder ham, og som forfølger ham, fordi han ikke har holdt sin mund, som det var aftalt – i en dum aftale, forstås.

Kammeradvokatens topkurator Boris Frederiksen gør sit til at punktere myten om den friske familien Jensen og politianmelder og indstiller til konkurskarantæne for »groft uforsvarlig forretningsførelse«, det bedste han har lært og beskylder Kasi-Jesper for at sælge andele i en potentiel earnout-betaling fra Pandora for næsen af kreditorerne.

»Krigsskader kalder vi det i familien,« siger Kasi-Jesper til Finans.dk. Han kan det dér med kommunikation.

3. Nicolaj Reffstrup: Grøn omstilling var alligevel ikke lig profit

Nicolaj Reffstrup er direktør hos tøjfirmaet Ganni. Han vil gerne være grøn, men kunderne vil ikke betale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix.

En af hovedkræfterne bag modemærket Ganni troede, at han skulle være grøn for at lokke kunder til, men forbrugerne snyder på vægten. De utro størrelser taler meget om det grønne, men når de står i butikken, så vejer prisen tungere end klima og miljø.

»Det er et kæmpe problem for branchen, når forbrugerne ikke vil betale,« siger en af Gannis stiftere, Nicolaj Reffstrup, som gerne vil være grøn.

Desværre står han ikke alene med sine ærgerlige erfaringer. En ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje danske iværksætter har svært ved at se en positiv økonomisk effekt af arbejdet med den grønne omstilling. Iværksættere tildeles ellers i forskellige skåltaler ofte en vigtig rolle her.

Håbet om en grønnere fremtid er lysegrønt. Hvem mon egentlig skal levere den?