Mærsk skal fragte verdens vigtigste vaccine

Den danske virksomhed står til at få en central rolle i transporten af flere af de kommende coronavacciner.

Mærsk kan få en central rolle i fragten af de kommende coronavacciner. Arkivfoto: Erik Refner/Ritzau Scanpix Erik Refner

Mærsk er på vej til at indgå flere aftaler om at sejle med det, der bliver kaldt verdens vigtigste vaccine. Det store danske selskab har i første omgang skrevet kontrakt med amerikansk Covaxx om transport af selskabets kommende coronavacciner, og Mærsk kan være på vej til at indgå samarbejder med andre medicinalvirksomheder.

Senest har både Pfizer og Moderna fremlagt yderst lovende data for deres midler mod coronasmitten.