På Berlingske Business kan vi godt lide mennesker, der tænker stort og skaber vækst og arbejdspladser. Vi har derfor også lagt forside til kongen af det københavnske natteliv.

Barkongens navn er Adam Falbert, og der kan fortælles en klassisk, vaskeægte og vidunderlig iværksætterhistorie om manden, der som 23-årig startede med en lille håndfuld barer, som han dygtigt og med penge fra kapitalfonden CataCap professionaliserede og udviklede til Nordeuropas største kæde, der snart åbner bar nummer 200, og beskæftiger tusindvis af medarbejdere.