Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Klumme: Din værdi som menneske er aldrig bestemt af, hvad du har udrettet, tjent eller har som titel

Novo Nordisks datterselskab NNE, Bestseller og Danske Bank etc. Listen er lang over virksomheder, som skærer dybt nu.

Soulaima Gourani Fold sammen
Læs mere

Vi vil se områder i Danmark blive dybt berørt, fordi kritisk vigtige industrier bliver lammet. Et konkret eksempel er den massive indflydelse den manglende flytrafik i Kastrup har på og vil få på lokalmiljøet på Amager. Vi har kun set starten på fyringerne.

Som ung voksen husker jeg, da slagteriet i Vojens lukkede.

Min bror og far havde arbejdet på slagteriet. Alle unge, jeg kendte, drømte om at arbejde der, fordi det var en god akkord. De var enten der eller på køleskabsfabrikken Gram.

Jeg husker også, da Wittenborg i Odense lukkede, og flere, jeg kendte, mistede deres arbejde. Du har sikkert minder som mine.

Tænk sig. Det var let at forestille sig gevinsten for en 19-årig ung mand at have et liv på en fabrik. Gode penge, fri kl. 15.00 og weekenderne fri. Sådan var det. Sådan ønskede mange et arbejdsliv. Jeg selv var i kedeldragt på Cavella Møbelfabrik på Fyn og senere hos ABB Motors.

Jeg var hjemmevant i min Kansas-kedeldragt og i mine sikkerhedstræsko – og med en pakke cigaretter i baglommen.

Jeg mødte kl. 6.00, stemplede fysisk ind og stemplede hjernen ud.

Den indflydelse, det havde på hele området, hver gang en fabrik eller arbejdsplads lukkede, var gigantisk. Det var ufatteligt trist, og på en måde kom »området« sig aldrig helt over det. Folkene kom sig aldrig helt over det.

For år tilbage blive jeg spurgt, om jeg ville komme og holde et opmuntrende foredrag for flere hundrede af fyrede på Lindø-værftet, da det skulle lukke.

Jeg holdt oplæg i hold, så jeg kunne sige noget motiverende til alle, men hvad siger man så lige til en 50-årig svejser, der har mistet sit job og har hele sin familie i Munkebo?

Hvad siger man til en fyret kantinedame på 58 år? Hvad siger man til en ung i job, der endelig har fået en spændende opgave?

Det synes uretfærdigt og meningsløst. Flere følte, at de var blevet snydt. Mærsk var jo en stabil arbejdsgiver. En livstidsansættelse. Unge, der følte, at deres fremtid blev bestjålet. En kommende pensionist, som så sit otium smuldre.

Ja, det er møghammerende uretfærdigt, men desværre en del af den måde, vores verden er skruet sammen på. Tjener en virksomhed ikke penge, så bliver man afskediget, eller den går konkurs.

Medarbejdere har kun et job, så længe der er et marked og kunder, der ønsker den vare, man har at tilbyde, og/eller så længe at man er konkurrencedygtig.

Jeg har set solide virksomheder forsvinde. Jeg har set tusinder af ansigter på mennesker, der er ramt af deres livs krise, og som har mistet deres indkomst, men også deres værdighed. Jeg kender systemet indefra. Jeg er selv blevet fyret tre gange.

Soulaima Gourani

»Det »gode« ved at blive fyret nu er, at der er så mange, der bliver fyret, så mange, at ingen vil undre sig over, du ikke længere har et job, og ingen vil undre sig hvis din virksomhed går konkurs.«


Systemet er en udfordring, og man kan håbe, at lige præcis det vil ændre sig i denne krise. Det »gode« ved at blive fyret nu er, at der er så mange, der bliver fyret – så mange at ingen vil undre sig over, du ikke længere har et job, og ingen vil undre sig, hvis din virksomhed går konkurs.

Jeg blev fyret i højkonjunktur, så det var med en anden skam (og jeg var den eneste, der blev fyret den måned). Nå, men nu skal fagforeninger og jobcentre så løse det her!

Kommer du som fyret ind med selvtillid, skal systemet nok sørge for at pille den fra dig, inden det spytter dig ud på den anden side. Jeg vil bare lige sige én ting, og det er, at et menneske uden selvtillid ikke kan få sig et job.

Det lyder banalt, men jeg har måttet hive mig selv op med hårrødderne efter hver eneste fyring. Afslag efter afslag på ansøgninger, og ja, ydmygelsen fra systemet gør, at mange mister troen, håbet og selvtilliden.

Jeg udviklede for et par år siden jobkurser for langtidsledige i danske fagforeninger og på lokale jobcentre. Det første, de nævnte, var skam, og at de mistede deres gnist, selvrespekt og værdighed.

Jeg hører det fra alle typer af arbejdsløse: Tjenere, rengøringspersonale, lærere, bankfolk og akademikere.

Jeg lærte de fyrede at se sig selv i et nyt lys, genopfinde sig selv, eje deres fortid og blive optimistiske på vegne af deres fremtid, omend den var usikker og ikke lige så lyserød, som de engang havde drømt om.

Der er masser af god litteratur og forskning fra eksempelvis traumelitteraturen, som er gavnligt her. For det at miste sit livebrød, ståsted og sin værdighed er et traume. Et traume, der skal behandles med respekt og have tid til at hele.

Fyringer er uundgåelige. Det er måden, vi håndterer dem på, der vil gå over i historien.