Klumme: Glem pensionen – tag på sabbat

Det skønnes, at babyer, der bliver født i dette årti, har gode chancer for at leve, til de bliver 100 år med en forventet erhvervsaktivitet i mindst 50 år.

Soulaima Gourani er konsulent for nogle af verdens største og mest indflydelsesrige virksomheder. Foto: Talia Herman Talia Herman

Jeg kender kvinder, som fik et ekstra barn blandt andet for at få en »mental« pause fra arbejdet.

Måden, vi arbejder på nu, sikrer os kun pauser, når vi enten har barsel, bliver syge, bliver fyret eller skal på pension. At sige at disse fire scenarier er »pauser« er nok at presse citronen lidt. Man behøver altså ikke at få (endnu) et barn for at gøre sig fortjent til en orlov.