Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Bestikkelsessager på stribe belaster tilliden til dansk erhvervsliv

Danmark er fortsat verdens mindst korrupte land. Men vi er kraftigt udfordret. For mange sager blandt ikonvirksomheder om bestikkelse og korruption kan ændre billedet. Senest med en kulørt bestikkelsessag fra FLSmidths tunesiske forretning. På trods af nultolerancetærskel hober svindelsagerne sig op. Spørgsmålet er, om incitaments- og kontante bonusordninger for supersalg presser de ansatte mere end godt er.

Thomas Schultz har været topchef i FLSmidth siden 2013. FLSmidth er ligesom flere andre danske ikonvirksomheder røget ind i en kedelig sag om bestikkelse – i dette tilfælde i Tunesien. Det tærer på tilliden til FLSmidth, og det tærer på tilliden til dansk erhvervsliv generelt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl

Listen med fup og fiduser i erhvervslivet, bevidst svindel, bestikkelse og korruption, kartelsager og andre tillidsbrud bare vokser og vokser. Listen er efterhånden blevet lidt for lang for verdens mindst korrupte land.

Indrømmet, i det følgende er der pillet enkeltsager ud, som kan give indtryk af et erhvervsliv i etisk forfald. Det tror jeg ikke er tilfældet. Jeg vælger at tro, at den etiske standard (generelt) i dansk erhvervsliv fortsat hører til i den globale superliga. Men.

Det er naivt at tro, at ikke også dansk erhvervsliv selvfølgelig hele tiden bliver udfordret. Både herhjemme og i deres udenlandske datterselskaber og agentvirksomheder. Det er ikke nok, at man i hovedkontoret udtænker et fint etisk kodeks og hænger det op på væggen. Og tro ikke, at der alene er tale om ukendte selskaber som Hesalight, Hellerup Finans, Genan med flere.

»Det store spørgsmål er, om de høje herrer i hovedkontorerne har kigget mere på ordrerne end på, hvordan ordrerne er kommet i hus.«


Det gælder også danske ikonvirksomheder som FLSmidth, Mærsk, Carlsberg, Hempel, Novo Nordisk, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Carl Bro Gruppen, SAS, Danfoss – listen med ureglmæssigheder om bestikkelse og korruption, ulovlige karteldannelse og brud på sanktioner er lang.

Ofte er der skubbet mellemselskaber og lokale agenter ind for at sløre forholdet. Det store spørgsmål er, om de høje herrer i hovedkontorerne har kigget mere på ordrerne end på, hvordan ordrerne er kommet i hus. Det ultimative ansvar ligge i hjørnekontoret.

Den endelige prøvelse på, om den konkrete virksomhed tager sagen alvorligt, kan måles på, hvor hurtigt og massivt der reageres, når der konstateres brud på virksomhedens eget etiske kodeks og rutiner ved kriminelle handlinger. Altså hvor hurtigt virksomhedens eget »politi« rykker ud. Og hvor åbne virksomhederne er om brud på nultolerancetærsklen.

Virksomhederne bør dog også kigge indad og løbende vurdere de incitamentsprogrammer med markante personlige bonusser, der internt lokkes med for at vinde ordrer og få mersalg på fjerne destinationer.

»Naivt at tro, at ordrer og salg – ofte med politiske vinkler involveret – bestemmes af dygtighed alene.«


Naivt at tro, at ordrer og salg – ofte i spegede politiske miljøer – bestemmes af dygtighed alene. Jo kraftigere disse incitamentsordninger er, jo større er risikoen, og jo større er gevinsterne for de ansatte ved at snyde sig til salg.

Her er fem aktuelle, kedelige sager, som ikke pynter på dansk erhvervsliv.

- FLSmidth. En af landets ældste virksomheder. Finans.dk har over de senere dage afdækket en celeber og meget stor sag om bestikkelse og korruption i FLSmidths tunesiske selskab. En sag, som har kørt på de indre linjer i nu adskillige år.

Oprindeligt en sag om overfakturering i forbindelse med etablering af en cementfabrik i Tunesien. FLSmidth har erkendt overfakturering og tilbudt et mindre beløb i erstatning. FLSmidth har ved at vende det blinde øje til etikken fået ordren i hus. Nu kræver et tunesisk selskab, Carthage Cement, 225 mio. kr. i erstatning af FLSmidth.

- A.P. Møller - Mærsk. Selskabet er løbet ind i en betændt sag i Brasilien, som Berlingske har beskrevet i flere artikler.

En tidligere Mærsk-direktør i Brasilien er inddraget i verdens største bestikkelsessag i det statslige oliefirma, Petrobras. Mærsk-direktøren er mistænkt for at have betalt bestikkelse for at få ordrer i hus. Også her med lokale agenter involveret. Sagen kører ved de brasilianske myndigheder. Mærsk har en nultolerancetærskel for bestikkelse og korruption.

- Carlsberg. Berlingske har igennem de seneste måneder afdækket en betændt sag i Indien. Centralt placerede Carlsberg-ansatte betalte uden om de normale forretningsveje lokale embedsmænd penge for at få de nødvendige tilladelser til et nybyggeri. Det har eksperter betegnet som klare tegn på systematisk bestikkelse.

Carlsberg har tidligere undersøgt sagen og undersøger den nu igen. Sagen om bestikkelse i Carlsbergs indiske selskab har været kendt højt oppe i Carlsberg-hierarkiet. Også Carlsberg har en nultolerancetærskel for bestikkelse og korruption.

- Hempel. Skibsmalingskoncernen i Lyngby fik i 2019 en historisk stor bøde på 220 mio. kr. for bestikkelse rundt om i verden. Blandt andet i Tyskland og i lande i Asien. Klassisk bestikkelse for at fremme salg af Hempel-produkter på de pågældende markeder.

- Burmeister & Wain Scandinavian Contractor. Industrikoncernen med hjemsted i Allerød har en verserende sag ved bagmandspolitiet SØIK om bestikkelse i Afrika. I første omgang afviste ledelsen mistanken om bestikkelse i forbindelse med rådgiveraftaler, men hurtigt vendte sagen rundt. Selskabet bortviste i 2019 fem medarbejdere og politianmeldte to. Nu afventes, hvad SØIK kommer frem til.

Mange af disse sager om bestikkelse og korruption foregår på eksotiske markeder langt fra Danmark. Herhjemme tales der i dag med en vis overbærenhed, tilsat et stænk humor, om den populære Aalborg-borgmester Marius Andersens mosgrønne badeværelse. En bestikkelsessag helt tilbage i 1981, der kostede Marius de gyldne kæder.

Men det ændrede sig radikalt med den såkaldte Atea-sag om bestikkelse. Den uskyldsrene danske mødom blev taget med Atea-dommen. Medarbejdere i både konsulenthuset Atea og offentligt ansatte i Region Sjællland fik hårde fængselsdomme. Atea-sagen blev en højt profileret sag på de hjemlige breddegrader, og en sag der satte nye standarder – i Danmark.

Danmark ligger fortsat nummer et som verdens mindst korrupte land på den netop udsendte liste fra Transparency International. På trods af Atea-sagen, Britta-sagen, svindlen med forsvarets penge og andre sager på hjemlig grund.

Spørgsmålet er, om den topplacering kan forsvares, hvis bestikkelsessagerne i danske ikonvirksomheders udenlandske datterselskaber tages med i betragtning.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Den uskyldsrene danske mødom blev taget med Atea-dommen. «