Sandhed i afmålte doser

Kan det forsvares at bøje sandheden over for sin overordnede eller sine kolleger? Det principielle svar er nej. Men hver eneste dag på en arbejdsplads opstår situationer, hvor ærligheden sættes på prøve, og vi skal opveje fordele og ulemper ved den fulde sandhed.

De fleste af os vil næppe tøve med at bedyre, at det rent moralsk er lodret forkert at lyve såvel over for vores nærmeste som på arbejdspladsen. Alligevel finder det sted hver eneste dag i alskens afskygninger fra de små og mellemstore forskønnelser af egne bedrifter over fordrejninger og bekvemme udeladelser til de ”hvide” og de notoriske løgne.

Vi kender det fra privatlivet, når hustruen, manden eller kæresten spørger, om hun eller han ser godt ud et dette antræk, og vi finder et bekræftende svar, der sikrer aftenfreden. På samme måde er kompromisløs ærlighed på arbejdspladsen langtfra fremmende for samarbejde, samvær og trivsel, noterer Jeannette Svendsen, karrierekonsulent i IDA.

Sådan håndterer du det, når du har trådt i spinaten på jobbet

»Uanset idealer eller intentioner om det modsatte, er realiteten, at vi alle doserer sandheden i vores omgang med andre – også når vi er på arbejde. Spørgsmålet er så, om det er forkert.  Der er forskel på at være ærlig og helt ærlig, og dén nuance er en forudsætning for, at vi kan omgås hinanden på en ordentlig måde,« siger hun.

Det kan være belastende for alle, hvis en medarbejder uafvendeligt lufter sin ærlige mening om alle beslutninger og arbejdsgange. Nok er der brug for kritisk tilkendegivelse, da også ja-hatten kan sidde så stramt, at ilttilførslen til hjernen bliver sparsom, men man skal vælge sine kampe med omhu.

»Man skal ikke altid sige alt, man ved eller mener. Hvis man ikke har et filter, skaber det konstant konflikter, hvilket er mere til skade end gavn for relationerne. Man bør både for andres og for sin egen skyld vise samme hensyn, som man gør uden for arbejdspladsen. Det er en evig balancegang, som de fleste mestrer helt intuitivt.«

Blær dig på den rigtige måde!

Jeannette Svendsen understreger, at en decideret løgn altid bør undgås. Relationen lider uoprettelig skade, og har man først mistet sin grundlæggende troværdighed er tilliden for evigt gået fløjten, uagtet at man selv har fundet det nødvendigt og tilladeligt. Konsekvensen kan være en advarsel og i grelle tilfælde en opsigelse på stedet, skønt begrundelsen ofte pakkes ind i samarbejdsvanskeligheder, hvilket så er endnu en omskrivning.

Men fra uacceptabel løgn eller fortielse, bevæger vi os over i en gråzone med et væld af gradbøjninger.

Der kan nemlig godt være konsensus om den ”hvide løgn.” Det kan være, når man eksempelvis opfinder et håndværkerbesøg i hjemmet, fordi man skal til jobsamtale i arbejdstiden hos en anden arbejdsgiver. Det er også tilfældet i forbindelse med jobansøgninger og netop jobsamtaler, hvor man er stærkt selektiv i fremhævelsen af sine gunstige sider, og ingen forventes at skilte med deres fiaskoer. Her er udeladelser tilladt.

I det hele taget virker det som om, der er konsensus om en vis økonomisering med sandheden. Jeannette Svendsen hæfter sig ved en undersøgelse fra Sverige med deltagelse af 500 svenske chefer.  Et flertal af dem havde oplevet medarbejdere, der fordrejede en fremstilling og fremhævede egen indsats og fortjeneste på bekostning af andre. Det var heller ikke just et ukendt fænomen, at medarbejdere gav andre skylden for tilbagegang i strid med sandheden.

Få styrke, selvtillid og modstandskraft: Du kan selv trykke på dopaminknappen

»Det bemærkelsesværdige var, at cheferne oplyste, at de sjældent tog en konfrontation med medarbejderne i forbindelse med den form for snyd men lod det passere. Der opstår altså en vis accept eller tolerancemargen fra begge sider. Vi skal huske på, at der ikke er noget galt i at sætte sig selv i et godt lys, når man vel at mærke har fortjent det. Men at pynte sig med lånte fjer er ikke vejen frem.«

 

Artiklen er oprindeligt offentliggjort på universe.ida.dk.