Pilene peger mod Slovakiet

Udflytning. To direktører besøgte 21 danske fabrikker i fire lande, før Slovakiet blev valgt som nyt produktionsland for Esbjerg-virksom-heden Blika.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Historien kunne udspille sig på chefkontoret i næsten enhver mindre dansk virksomhed, som tænker på at udflytte dele af eller hele produktionen til udlandet. Men med den afgørende forskel, at Blika a/s i Esbjerg med moderselskabet Vestfrost i baggrunden har haft mulighed for at gå grundigere til værks end de fleste. Producenten af garderobeskabe og værkstedsudstyr har oplevet globaliseringens kolde vinde med øget konkurrence fra lavtlønslande og prispres på markederne. Noget måtte gøres for at nedbringe lønandelen på 38 procent; men den vigtigste beslutning i nyere tid skulle forberedes minutiøst. Siden sommeren i fjor har ledelsen fra Vestfrost og Blika besøgt 21 produktionsafdelinger af danske virksomheder i fire lande, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen. Nogle af dem har 5-10 års erfaring med produktion i udlandet, andre har kun været i gang nogle måneder, og spænder i størrelse fra mindre virksomheder som Blika til landets største industrikoncerner. Resultatet er blevet en hovedanalyse, der i sin detaljering og grundighed er til at få forstand af for andre danske virksomheder. Der er derfor god grund til at lade tallene og analysen tale, så andre kan få et indtryk af baggrunden for, at Blika til september flytter sin produktion til et endnu ikke valgt sted i det østlige Slovakiet.

Syv kriterier afgørendeDet lå tidligt fast, at der ikke var anden udvej end at nedlægge de 75 arbejdspladser i Esbjerg og flytte til et EU-land med lavere lønninger, adgang til kvalificeret arbejdskraft og en fornuftig infrastruktur. Direktionen i de to selskaber opstillede syv vigtige kriterier for valg af produktionsland: Politisk stabilitet, adgang til kvalificeret arbejdskraft, lønniveau, skatte- og afgiftssystem, incitamentssystemer (for eksempel tilskud til etablering), infrastruktur/logistik og lokal sourcing. En halv snes besøg i de fire udvalgte lande åbenbarede hurtigt, at der også inden for de enkelte landes grænser er enorme forskelle på levevilkår og forudsætningerne for at drive virksomhed. En timelønnet medarbejder kan tjene 100 euro om måneden et sted i landet, mens en landsmand et andet sted har over 600 euro i månedsløn. Ledigheden kan være få procent i en stor by og 30 procent (officielt) i en fjern østlig provins. For slet ikke at tale om priserne på el, gas og varme. Blika vægtede på forhånd logistik og infrastruktur højt. Det indebærer, at selv om det østlige Polen lønmæssigt er meget attraktivt, så dumper det på, at vejnettet ikke er i orden. De tre øvrige lande har bedre styr på at bygge nye motorveje.

Dansk ledelse duer ikkeBlikas bestyrelsesformand, adm. direktør på Vestfrost, Torben Sørensen, og adm. direktør Michael Gotfredsen brugte blandt andet sommerferien i fjor på at besøge danske fabrikker i de fire østlande. Ud over, at lokale medarbejdere skal have gode sprogkundskaber, og at de skal instrueres grundigt i de enkelte arbejdsprocesser, gjorde de sig en række bemærkelsesværdige iagttagelser - key findings. - En af dem var, at jo færre danskere, der er i den udenlandske afdeling, jo bedre bliver resultaterne. Man skal ikke tage den konsensussøgende danske ledelsesstil med, for den tages som et udtryk for svaghed. Man skal være langt mere instruerende i sin måde at lede på, siger Torben Sørensen. En anden erfaring er, at virksomheder med forholdsvis flere kvinder under 40 år ansat klarer sig bedst. Mange mænd over 40 år kan ikke give slip på de gamle måder at gøre tingene på, og kvinder har ud over at være mere åbne en anden tilgang til finish og kvalitet. - Virksomhederne har også håndteret informationen omkring udflytningen i Danmark meget forskelligt. Det er vigtigt at få afsender- og modtagerorganisationernes rolle lagt fast og få dem til at fungere. Vi er nået frem til, at det er modtagerorganisationen, der skal have ansvaret, siger Torben Sørensen.

Slovakiet er stedetKendetegnende for de fire lande er, at de hver for sig er egnede. Erhvervsmiljøet er i fremgang, landene er åbne over for investeringer, der er høj stabilitet, og skatterne falder. Timelønnen i produktionen er typisk en ottende- eller en tiendedel af den danske, og for funktionærer er lønnen fem til syv gange lavere. Lønforskellen vil bestå i generationer endnu. Blika valgte at lade Dansk Industri International Business Development lave en parallel analyse af mulighederne i de fire lande, og begge nåede frem til samme resultat: Det østlige Slovakiet 1.500 km fra Esbjerg er det mest velegnede sted at placere en ny produktion. Inden for de nærmeste uger lægger Esbjerg-virksomheden sig fast på, hvilken af seks mulige placeringer i området omkring byerne Presov og Kosice der skal huse en fabrik på 8.000-10.000 kvadratmeter med 80-100 arbejdspladser. Her er timelønnen 1,97 euro i timen, arbejdsugen er på 40 timer, skatten ligger fast på 19 procent, ferien på fire uger årligt, og befolkningen er generelt veluddannet. Flytningen af maskiner og inventar skal foregå til september, og den nye produktion skal være oppe i gear inden årets udgang. Det første år vil fem danskere være udstationeret, hvorefter det trappes ned til to, og til sidst er formentlig kun produktionschef Erik Sørensen tilbage. Han har sagt ja til at blive i Slovakiet.

Tallenes klare taleI den udarbejdede business case om udflytningen opererer Blika med en stigning i omsætning på 35 procent i 2008. Engangsomkostningerne til etableringen løber op i knap 10 mio. kr., der investeres i et nyt maleanlæg, og derfor ventes et underskud før skat på 21 procent af omsætningen i år. De sparede direkte og indirekte lønomkostninger er dog til at tage og føle på, idet de vil falde fra 38 til 12 procent på to år. Det vil udløse et overskud før skat på 17 og 22 procent af omsætningen i de næste to år. - Hvis lederen hjemme i Danmark selv ejer virksomheden, kan han måske godt leve med, at der kun tjenes en eller to millioner ind på bundlinjen om året. Men hvis der er lånekapital inde, tror jeg, dette er den eneste måde at gøre det på. Alternativet er salamimetoden, og at sidste mand lukker og slukker, siger Michael Gotfredsen. Lukningen af produktionen i Esbjerg betyder, at 75 arbejdspladser forsvinder. Siden nyheden blev kendt, har adskillige virksomheder henvendt sig for at tilbyde at aftage Blika-ansatte, når jobbet forsvinder.