Magdalena Kaczynska

Salg og marketing

Skandinaviseret strateg

Magdalena Kaczynska definerer sig selv som »skandinaviseret«.

Det hele startede, da hun for 13 år siden rejste fra Polen til Sverige for at studere. Egentlig var det meningen, at hun ville tage tilbage til hjemlandet. Men så fik hun et job i Danmark.

»Jeg blev meget imponeret over arbejdskulturen, som er meget mindre hierarkisk her end i for eksempel Polen. Jeg fik ret meget ansvar fra starten, og så kan man hurtigt bevæge sig,« siger hun.

Og det har Magdalena Kaczynska i den grad gjort. Siden hun først blev ansat i British American Tobaccos danske afdeling i København, er hun blevet forfremmet til nye roller fem gange. Senest har hun fået ledelsesansvar i et team på 13 ansatte, som ved hjælp af data skal drive hele virksomheden til at blive mere kommercielt fokuseret.

Ifølge hendes nuværende leder, head of business development for Nordeuropa Fredrik Svensson, er det øgede ledelsesansvar en naturlig udvikling for det unge talent.

»Det, som Magdalena har gjort godt hele vejen igennem, er, at hun ikke har langt fra tanke til handling, og at den handling altid hænger sammen med vores overordnede strategi,« siger han.

Magdalena Kaczynska 34 år, head of shopper marketing, British American Tobacco (BAT) Denmark

 

2007: Civilekonomprogrammet, Umeå ­Universitet, Sverige

2008: Management trainee, BAT Denmark

2009: Market planning excecutive, BAT Denmark

2011: Trade activation excecutive, BAT Denmark

2012: Brand manager, BAT Denmark

2016: Business development manager, BAT Denmark

2017-: Head of shopper marketing, BAT Denmark