Twitter ændrede Rahafs liv: Tusindvis af beskeder og statusopdateringer hindrede udvisning af 18-årig saudisk kvinde

Hvis hjælpen ikke var strømmet til den flygtede 18-årige Rahaf Mohammed al-Qunun, var hun formentlig blevet sendt hjem til Saudi-Arabien, hvor hun ville være i fare, mener hendes veninde.

Saudiske Rahaf Mohammed al-Qunun giver hånd til thailandske immigrationsbetjente. De thailandske myndigheder vendte på en tallerken og bremsede hendes udvisning, efter at hun fik opmærksomhed fra både FN, Human Rights Watch og Australiens regering. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Sociale medier reddede Rahaf Mohammed al-Qununs liv.

Den 18-årige saudiske kvinde, der søndag og mandag blev tilbageholdt i Bangkoks lufthavn, var tæt på at blive sendt tilbage til den familie, hun var flygtet fra. Men tusindvis af beskeder og statusopdateringer hindrede udvisningen.

Det mener hendes veninde, 20-årige Nourah Alharbi, der selv er flygtet fra Saudi-Arabien til Australien, og som har været i tæt kontakt med Rahaf Mohammed al-Qunun, skriver den britiske avis The Guardian.

»I går var det de sociale medier, der ændrede Rahafs liv. I reddede Rahafs liv i går,« fortæller hun til The Guardian tirsdag morgen.

Den 18-årige Rahaf Mohammed al-Qunun sendte et hav af desperate tweets og videoer ud på Twitter søndag og mandag.

Hun var flygtet fra sin familie på en rejse til Kuwait, og med et gyldigt turistvisum til Australien i passet ville der ikke gå lang tid, før hun var i sikkerhed. Men i en lufthavn i Bangkok blev hun tilbageholdt. Hun blev ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch mødt af thailandske og saudiske myndigheder, som tog hendes pas og meddelte hende, at hun skulle hjem igen.

Rahaf Mohammed al-Qunun var efterlyst og meldt savnet af sin familie. Derfor skulle hun sendes tilbage, fik hun at vide. Også selv om hun fortalte, at det netop var hendes familie, hun var flygtet fra. Hun havde forkastet islam, men hendes far og brødre ville ikke acceptere hendes nye livsstil. Nu frygtede hun, at de ville gøre hende fortræd.

Men de thailandske myndigheder indlogerede hende på et hotelværelse i lufthavnen. Der skulle hun blive, indtil hun kunne blive sendt tilbage til Kuwait.

Myndigheder vendte på en tallerken

»Mine brødre, min familie, og den saudiarabiske ambassade vil vente på mig i Kuwait,« fortalte hun fra sit transithotel i Bangkok sent søndag aften, ifølge Ritzau:

»De vil dræbe mig. Mit liv er i fare. Min familie truer med at dræbe mig over de mest basale ting.«

Rahaf Mohammed al-Qunun barrikaderede sig bag døren. Hun ville ikke komme ud af hotelværelset, før hendes sikkerhed var garanteret.

»Jeg vil have asyl,« forklarede hun i en video, hun sendte ud på Twitter i et desperat forsøg på at blive i Thailand.

Det virkede. Inden længe var hashtagget #SaveRahaf populært, og både Human Rights Watch, FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og Australiens regering blev alarmeret. De thailandske myndigheder, der ellers tidligere på dagen havde udtalt, at de ville sende den 18-årige kvinde hjem, ændrede herefter mening:

»Thailand er smilenes land. Vi vil ikke sende nogen hjem, der risikerer at blive dræbt,« lød det om aftenen fra landets immigrationsminister, majorgeneral Surachate Hakparn: »Vi vil tage os af hende, så godt vi kan.«

Ifølge UNHCRs repræsentant i Thailand, Giuseppe de Vicentiis, vil det tage flere dage at behandle sagen, og man vil derefter se på, hvor Rahaf Mohammed al-Qunun kan sendes hen, lyder det i en pressemeddelelse:

»Vi er meget taknemlige for, at de thailandske myndigheder ikke sendte hende hjem mod hendes vilje, og vi yder nu vores beskyttelse til hende,« står der i pressemeddelelsen.

Hjemsendt 24-årig saudisk kvinde forsvandt

Drabet på den saudi-arabiske journalist Jamal Khashoggi, som blev slået ihjel under et møde på det saudiske konsulat i Istanbul, har for alvor sat fokus på Saudi-Arabiens menneskerettighedskrænkelser. Men det er ikke første gang, en saudisk kvinde flygter fra hjemlandet og tyr til sociale medier for at få hjælp.

I april 2018 tog 24-årige Dina Ali Lasloom samme tur. Hun var på vej til Australien, men blev tilbageholdt i en lufthavn i Filippinerne, og ligesom Rahaf Mohammed al-Qunun fik hun der frataget sit pas. Det fik hende til at lægge en video op på sociale medier meget lig de videoer, Rahaf Mohammed al-Qunun lagde op hen over weekenden:

»Hvis min familie kommer, vil de slå mig ihjel. Hvis jeg tager tilbage til Saudi-Arabien, dør jeg. Vær sød at hjælpe mig,« lyder det i videoen.

Men ingen kom Dina Ali Lasloom til undsætning. Hun blev hentet af to onkler og tvunget til at stige på et fly tilbage til Riyadh i Saudi-Arabien, skrev AP sidste år. Derfra blev hun overført til et kvindeherberg, som hun ikke må forlade uden en mandlig værges tilladelse.

»Hun fik ikke samme støtte på sociale medier,« siger Noura Alharbi til The Guardian om den 24-årige:

»Og nu er hun forsvundet.«

Flere andre har også forsøgt at bede om hjælp via sociale medier. De to søstre Ashwaq Hamoud og Areej Hamoud blev et par måneder efter Dina Ali Lasloom også sendt hjem til den familie, de havde forsøgt at flygte fra. Og kvinderettighedsforkæmperen Loujain al-Hathloul blev sendt hjem fra De Forenede Arabiske Emirater og fængslet for sin aktivisme i maj 2018.

Mange kvinder forsøger at flygte

Det er ikke usædvanligt, at saudiske kvinder flygter fra deres hjem. Men det kan være svært at finde statistikker, der dokumenterer, i hvor høj grad det finder sted. Den seneste undersøgelse fra Saudi-Arabiens Beskæftigelses- og Socialministerium viste i 2015, at 577 kvinder havde forsøgt at flygte fra landet det år. Ifølge AP kan tallet reelt være meget højere, fordi de fleste familier ikke anmelder flugtforsøg af frygt for social stigmatisering i samfundet.

De fleste kvinder flygter fra voldelige mandlige familiemedlemmer, typisk deres brødre eller fædre. I nogle af sagerne har kvinderne også offentligt forkastet islam og frygter, at de vil blive straffet for det, hvis de vender hjem. Begge dele gør sig gældende for Rahaf Mohammed al-Qunun.

Og det er svært at flygte fra Saudi-Arabien, når man er kvinde. Selv om kronprins Mohammed bin Salman officielt har givet kvinder flere rettigheder i landet – såsom retten til at køre, stemme og tage arbejde – er saudiske kvinder stadig underlagt strenge love om mandligt formynderskab.

Kvinder skal således underordne sig mandlige værger, som skal give dem tilladelse til at holde deres eget pas, rejse udenlands eller gifte sig. Det er typisk kvindens far eller ægtefælle, der er hendes værge, men i nogle tilfælde kan det også være hendes bror. Det er formentlig på grund af den lov, at Rahaf Mohammed al-Qunun har skullet til Kuwait, inden hun kunne forsøge at flygte.

Hvis kvinder bliver fanget i et flugtforsøg, kan de blive placeret i kvindeherberger med begrænset adgang til internet og mobiltelefon eller blive fængslet.

Tortur og seksuelle overgreb

Ifølge Amnesty International og Human Rights Watch bliver fængslede aktivister og kvindesagsforkæmpere udsat for mishandling, tortur og seksuelle krænkelser i saudiske fængsler. Waterboarding, elektrochok og piskeslag er nogle af fængselsvagternes metoder.

Den egyptisk-amerikanske journalist og kvindesagsforkæmper Mona Eltahawy, som blandt andet er kendt for sine feministiske artikler og bøger om kvinders rettigheder i islam og den arabiske verden, har udtrykt sin fulde støtte til Rahaf Mohammed al-Qunun på Twitter:

»Rahaf al-Qunun, tro mig, kommer til at starte en revolution i Saudi-Arabien,« skriver hun om den 18-årige, som hun tror, kommer til at inspirere den unge generation af frihedssøgende saudere til at protestere mod styret.

»De kvinder og mænd, som kæmper for kvinders rettigheder og er fængslet i dag i Saudi-Arabien, de er ledere, fortroppen i en revolution, som vil befri saudiske kvinder, som vil ødelægge patriarkatet ved én gang for alle at sætte en stopper for det mandlige formynderskab, der udgør fundamentet for Saudi-Arabiens patriarkat.«

Ifølge Rahaf Mohammed al-Qununs veninde i Australien, er den 18-årige dog i tryghed nu.

»Hun ringede til mig og fortalte, at FN var gode og beskyttede hende. Hun vil gerne fortælle alle, at hun ønsker at forlade Thailand – til et hvilket som helst sikkert land,« siger hun til The Guardian.