Trump vil kvæle russiske gasdrømme - og tyske protester - med nye sanktioner i Østersøen

Europæiske og danske virksomheder står i skudlinjen, hvis USA for alvor svinger sanktionsvåbnet mod en russisk rørledning i Østersøen. En episode fra sidste år peger dog i en anden retning.

Den nyvalgte ukrainske præsident Volodymyr Selenskij forud for edsaflæggelsen mandag. Han bød samtidig løfter om amerikanske sanktioner mod en russisk rørledning velkommen. ZOYA SHU

Han var indbudt til fest i Ukraines hovedstad, og Donald Trumps energiminister kom ikke tomhændet. Han havde tværtimod en overraskende gave med til den nyvalgte ukrainske præsident, Volodymyr Selenskij.

Selenskij havde netop opfordret Europa og USA til at ikke at bøje sig for pres fra nabolandet Rusland, der i 2014 sendte tropper ind over grænsen til nabolandet.